fbpx

Hypnose for par – Af gæsteblogger Lisbeth Lysdal

Da klinisk sexolog og parterapeut Maj var forundret og overrasket, da jeg nævnte over for hende, at hypnose kan bruge til par.

Så derfor lovede jeg, at skrive noget om det til hendes blog.

 

Hvad er hypnose?

 

Der eksisterer mange myter om hypnose.

Sandheden er, at hypnose er en helt naturlig tilstand.

Den tilstand, som du oplever under hypnose hedder trance. den er du faktisk i flere gange om dagen, uden at du lægger mærke til det.

 

Du er i trance, når du:

·         Ser fjernsyn og ikke helt følger med

·         Kører en meget velkendt tur i bil

·         Dagdrømmer

·         Falder i staver

·         Fortaber dig selv i en bog eller en film

 

Hypnose virker netop fordi, det sætter dig i stand til at lade alle ydre ting være og rette fokus indad.

Det sætter dig i stand til at fokusere på dit emne, mens du er i en fysisk afslappet tilstand.

Det at være under hypnose opleves meget forskelligt fra menneske til menneske.

De fleste bliver overraskede over, at de under hypnose ikke er væk. Det er nemlig sådan, at du under hypnose stadig er med.

Du hører lydene omkring dig, registrerer bevægelse i rummet og du har også tanker, der flyder forbi, eller som du følger under hypnosen.

Grunden til at hypnose er så effektiv som behandlingsform er, at den arbejder med alt det, som du ikke er bevidst om – det der også hedder det ubevidste, førbevidste eller underbevidste.

Hypnose for par

Populært sagt, så er du kun bevidst om 10% af det, som din hjerne og dit nervesystem foretager sig.

Det lyder ikke af meget, men…

Forestil dig, at du bevidst skulle bevæge din arm for eksempel for at tage et glas og føre det op til munden.

At dine bevidste tanker skulle justere og regulere hver enkelt muskelsammentrækning eller afslapning, der skal til for at gennemføre hel bevægelsen.

For at du kan få en ide om, hvad det vil sige, så kan jeg fortælle at der er 159 enkelt muskler fra skulderbladet og ud til fingerspidserne.

Det tænker du ikke over, du tager bare koppen op.

Når du går sætter du bare den ene fod foran den anden, det er ikke noget du tænker over.

Din hjerne har nemlig lært at styre processen for dig, så du ikke skal bruge dine bevidste ressourcer på det.

 

Det er rigtig smart, at vi kan gøre ting uden egentlig at tænke over dem.

 

Har du nogensinde prøvet at køre forkert på motorvejen, fordi det meste af vejen er den du plejer at køre, og du bare følger den?

Eller stå på den forkerte bus, fordi du plejer at skulle i en anden retning.

Det er dit ubevidste, der er på arbejde og sikrer, at du simpelt og hurtigt kan gøre det, der kræves i en given situation.

Det er vanvittig upraktisk, at du ender det forkerte sted, men det er et godt eksempel på hvordan det ubevidste virker.

De eksempler jeg har givet her er meget fysisk orienteret, men det samme sker, når du hører bestemte lyde eller ser et bestemt ansigtsudtryk hos en samtalepartner.

Det gælder også i forhold til de reaktioner du har, når du oplever bestemte følelser.

Under hypnose er det muligt, at ændre den måde, som dit ubevidste opfatter forskellige situationer eller følelser.

 

Hypnose i Danmark og hypnose i USA

 

I Danmark er det stadig ikke helt almindeligt, at bruge hypnose i forbindelse med terapi.

Selvom det har vist sig som et effektivt værktøj, så er det endnu ikke så anerkendt.

Det er stadig alternativt og lidt mystisk og derfor ikke noget, der bliver brugt mange forskningsmidler på.

I USA er det meget mere almindeligt at bruge hypnose i forbindelse med terapi.

Faktisk viser en amerikansk undersøgelse udgivet i American Health Magazine, at virkningen af terapi fordelt på terapiformer kan opgøres med følgende resultat.

Psykoanalyse: 38% var kommet ud af problemet efter 600 sessioner

Adfærdsterapi/kognitiv terapi: 72% var kommet ud af problemet efter 22 sessioner

Hypnoterapi: 93% var kommet ud af problemet efter 6 sessioner

Nu er statistik jo en lidt sjov størrelse, så du kan selv læse mere om undersøgelsen her <——-

http://cuncecuncecunce.blogspot.com/2007/02/does-hypnosis-work-comparison-study.html

Faktisk så arbejder rigtig mange amerikanske hypnoterapeuter med par – og rigtig mange parterapeuter arbejder med hypnose.

 

Hvordan kan det hjælpe par?

 

Maj Wismann interviewer Lisbeth Lysdal om Hypnose for parHypnose kan bruges af par på 2 måder – det kan bruges til at booste det, der er for lidt af, eller til at løse op for de gamle reaktionsmønstrer, der er kommet i vejen.

Hvis nu gnisten, intimiteten, fortroligheden er stået af i hverdagens trummerum, så er det muligt med hypnose, at finde de kærlige, varme og omsorgsfulde følelser frem igen og lade dem fylde noget mere.

Det er rigtig effektiv, at gøre netop dette med hypnose.

Fordi…

Trancen gør, at du er fuldt tilstede, men uden det filter, der normalt får dig til, at dømme eller bedømme dig selv eller din partner.

 

Her er din sansning ren.

 

Hvilket gør, at hypnose kan styrke og genopbygge de positive følelser, evnen til at modtage kærlighed (og rent faktisk opdage, at du får den), styrke tillid og følelsen af samhørighed.

Det er samtidig muligt gennem hypnose, at skabe et nyt fundament af tilgivelse og taknemmelighed.

Desværre er det ikke altid nok.

Når du går ind i et parforhold, så gør du det blandt andet, fordi du er tiltrukket af noget genkendeligt.

Du får hvad du forventer, simpelthen fordi dit ubevidste arbejder på at sikre, at du får ret.

 

Ifølge Maj, er de følgende problemer almindelige i et parforhold:
  • Frygt for at kommunikere
  • Konfliktskyhed
  • Jalousi
  • Skyld og skam i forhold til seksualitet
  • Manglende tillid

 

Det er alle emner, der har med gamle mønstre og tillærte reaktioner at gøre!

 

Det er der hypnose eller hypnoterapi er et fantastisk værktøj.

Det er jo ikke uden grund, at du reagerer, som du gør i en bestemt situation.

Sagt på en anden måde, du har en erfaring for, at en bestemt reaktion virker, og en anden ikke virker.

Du ved bare ikke, hvor du har lært det.

Din partner har heller ingen anelse og reagerer også ud fra sine gamle erfaringer.

Det vil sige, at det du reagerer på ikke er selve situationen, men en tillært måde at reagere på.

– med vrede, ked af det hed, surmulen, beskyldninger, selvnedvurdering eller noget tilsvarende.

Det er reaktioner du har lært, at bruge meget tidligt i livet fordi de på det tidspunkt var smarte.

På det tidspunkt var de måske endda vigtige for din overlevelse.

 

Som børn er vi nemlig afhængige af at passe ind.

 

Med tiden glemmer du så den gode grund til at reagere på den måde. Når du så pludselig er meget ældre, så er den gamle måde at reagere på måske ikke så hensigtsmæssig mere.

Reaktionen kan ændres gennem hypnose ved at blive bevidst om årsagen.

Som voksen har du et andet syn på tingene og noget, der var farligt engang er ikke farligt nu.

Du kan ikke ændre den oprindelige situation, du kan ændre måden du oplever den på.

Det kan faktisk hjælpe på kommunikationen i parforholdet, hvis begge taget ansvar for deres egne gamle mønstre og ikke pådutter den anden noget, der ikke er deres.

Tænk hvor meget nemmere det ville være at finde hinanden igen efter eller under et skænderi, hvis du kunne stoppe talestrømmen eller de oprørte følelser og sige: “Undskyld skat, det er mit eget gamle L… der kommer op – Jeg ved godt, at det ikke har noget med dig at gøre”

Lige præcis det kan du få hjælp til gennem hypnose.

Fordi følelsen danner en bro hen til den situation, hvor du tillærte dig en bestemt reaktion.

Når du bliver bevidst om hvilken situation eller oplevelse, du reagerer på, så vil du være i stand til at ændre den.

Lisbeth Lysdal underviser i Hypnose for parForestil dig, at I kunne gøre det sammen og blive bevidste om de gamle følelser, der kommer op.

 

Ikke bare jeres egne, men også hinandens.

 

Hvor meget nemmere det ville være ikke at tage det personligt, når den anden reagerer ude af proportion med det, der i virkeligheden sker lige nu.

Ved hypnose og hypnotererapi for par vil den allerstørste gevinst opnås, hvis I er fælles om oplevelserne.

Nogen gange er det bare så svært, at indtil de største forhindringer er ryddet af vejen, er det bedst at arbejde hver for sig.

De bedste hilsner

Lisbeth Lysdal, Hypnoterapeut

 

E-bog med fakta og tips for 0,-
sexologisk rådgivning

Få min populære e-bog "Når seksualiteten driller"

  • Kan cølibat booste sexlysten?
  • Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
  • Hvordan får du gnisten igen?
  • Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-
.

You have Successfully Subscribed!

Inden du smutter...

..skal du da lige have snitterne i min e-bog "Når seksualiteten driller"? Tilmeld dig herunder og få den direkte i din indbakke.

Ingen spam. Kun <3