Menu
Utroskab...
Vi ved, det findes.
Vi ved også, at det højst sandsynligt kommer til at ske for os alle på et eller andet tidspunkt.
I en eller anden form.
Ifølge en Gallup Undersøgelse foretaget for Berlingske tilbage i 2013 er 52% af vi danskere nemlig bekendt med, at nogen i vores omgangskreds har været deres faste partner utro.
Mens hele 28% svarer ja til, at de selv har været en fast partner utro.
Voldsomme tal.
Utroskab er svær at komme udenom.
Utroskab er også en af de ting, jeg rigtig tit møder, når jeg sidder sammen med mine klienter.
Jeg har arbejdet med par i min private praksis som parterapeut og klinisk sexolog siden 2006.
For selvom der faktisk også er eksempler på, om end de er få, at utroskab har været det skub, der har skulle til, for at et forhold fik bevæget sig ud af en stilstand, så findes der langt flere tilfælde, hvor utroskaben bare har gjort ondt.
Rigtig ondt, endda.
Fordi utroskab fylder så meget og betyder så meget for så mange parforhold, har jeg besluttet at samle så meget viden som muligt i denne artikel/guide.
Jeg tænker, at det måske kan hjælpe dig, der har oplevet utroskab på tæt hold.
Hvad enten din partner har være dig utro, eller du selv har været din partner utro.
Og uanset, hvilken form for utroskab, der er tale om, fysisk utroskab, psykisk utroskab eller det relativt nye begreb "micro cheating"
Men forhåbentlig kan den også hjælpe dig, der ikke har oplevet det endnu, så du står stærkere, når og hvis utroskab en dag krydser din vej.
Husk, at hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at stille dem i kommentarfeltet herunder.
Jeg opdaterer løbende guiden/artiklen her. Og er der spørgsmål, du ønsker svar på eller du synes kan være med til at gøre min guide bedre, så skriv endelig en kommentar med dit spørgsmål.
Hvis du står midt i utroskaben og er i krise og f.eks. ikke ønsker hjælp fra en terapeut eller psykolog, så vil jeg også anbefale dig at tage et kig på min anonyme online workshop ”Utroskab – kom videre. Sammen eller hver for sig” https://websexolog.dk/utroskab-kom-videre/
Som sagt, synes du, der mangler noget i guiden, så læg GERNE en kommentar herunder, så vender jeg tilbage.
Kærligst,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
Der findes desværre ikke én bestemt måde at definere utroskab på.
Ethvert parforhold og ethvert menneske er forskelligt, og har forskellige grænser.
Nogen vil opfatte en flirt som utroskab, mens der for andre skal et fysisk samleje til, for at de vil kalde det utroskab.
Og hvad ER flirt i det hele taget?
Det er OGSÅ forskelligt fra menneske til menneske.
"Jamen, jeg troede, at vi var enige om, at et kys var utroskab", har jeg hørt flere gange i min praksis 🙁
Medmindre I har sat ord på og talt om, hvad der er utroskab for jer, så ved I reelt ikke, hvor hinandens grænse går. – Og I finder måske først ud af det, når det er for sent.
Derfor er det en rigtig god at tage snakken om, hvad der er utroskab for jer – INDEN det sker.
Det kan sagtens være, at opfattelsen af, hvad der er utroskab og hvad der ikke er, er meget forskellig imellem jer. - Og i øvrigt kan opfattelsen også ændre sig over tid.
Det vigtigste er, at I opdager hinandens forskelligheder.
Og måske nok vigtigst af alt.: får taget snakken om, hvor jeres grænser går. OG at I selvfølgelig begge to har en aftale om at respektere HINANDENS grænser.
Det betyder i praksis, at hvis din partner synes, at et kys er utroskab, så er det selvfølgelig der grænsen går for dig.
Uanset, hvad DU så synes, og uanset, om din egen grænse går før eller efter.
Ønsker du ikke at bringe utroskab ind i jeres parforhold, så er det altså din partners grænser, du skal være opmærksomme på og respektere.
Har man ikke grænserne på plads, kan man komme til at være utro, uden overhovedet at ønske det.
Så hvad er utroskab?
Utroskab er, når man overskrider sin partners grænse for, hvad man kan tillade sig at gøre seksuelt eller følelsesmæssigt over for en tredjepart.
Utroskab er, når ens partner oplever, at tilliden er brudt. Og når vedkommende føler, at der er foregået "noget", som er langt ud over, hvad vedkommende ville sige: "Ja, selvfølgelig må du da det", hvis han eller hun var blevet spurgt.
Derudover er det så vigtigt at huske på, at utroskab uden tvivl og uden diskussion er, når din partner føler sig krænket, holdt for nar, ført bag lyset mm.
Det er altså ikke op til "den utro" at vurdere, om der er tale om utroskab.
Nej.
Det er op til partneren, der er blevet krænket.
Man kan ikke diskutere følelser og grænser, der er blevet overskredet.
Det kan man respektere eller lade være med at respektere.
Men man kan ikke bestemme, hvorvidt ens partner "har lov" til at føle sig krænket, grænseoverskredet eller udsat for utroskab.
Det er udelukkende ens partners oplevelser og følelser, der tæller her.
Grænsen for, hvornår noget er utroskab, svinger som sagt fra person til person og er meget individuel.
Jeg spurgte på et tidspunkt på min Facebook side, hvor grænserne gik, og de svar, der kom ind, var meget forskellige.
For nogen var en flirt og smålumre beskeder på Messenger utroskab.
For andre gik den ved kys.
For andre igen ved sex og samleje.
Nogle svarede at f.eks. oralsex ikke var utroskab for dem, men at samleje var.
Helt generelt kan man sige, at grænsen går der, hvor du laver noget, som du ikke ville lave, hvis din partner stod ved siden af.
Men selv dét kan have mange nuancer i sig.
Så igen, kan jeg kun opfordre til at I taler om jeres grænser derhjemme.
Det kan gøres på mange måder.
Har I svært ved at komme i gang med samtalen, så tal ud fra en anledning eller oplevelse.
F.eks. hvis der er julefrokost og nogle kollegaer forsvandt sammen ind på et lukket kontor. Det kan være et godt udgangspunkt for en snak om, hvor jeres egne grænser egentlig går.
Hvad der er ok, for hinanden hver især.
Og hvad der ikke er ok.
Nej, det er en skrøne.
Du kan sagtens elske din partner og alligevel være utro.
Det lyder måske fuldstændig utænkeligt, hvis du sidder lige nu og selv har oplevet utroskab og føler, at dit hjerte er blevet knust og revet i tusindvis af stykker.
Men min erfaring fra min praksis og mine mange sessioner med par, der har oplevet utroskab, siger mig altså, at man sagtens kan elske sin partner og alligevel være utro.
Uanset, hvilken form for utroskab, der er tale om.
- Hvor man ikke er fysisk sammen, men hvor man deler tanker, følelser og snakker ofte sammen. Man kan sige, at den følelsesmæssige utroskab er et venskab på et dybt plan. Det kan være både i den virkelige verden eller online. Online utroskab, hvor man altså aldrig har mødt hinanden, eller hvor man har mødt hinanden tidligere i livet. - f.eks. en gammel klassekammerat, er blevet markant mere udbredt efter de sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram osv. er blevet hver mands eje.
- Og på ingen måde hverken planlagt eller så meget som tænkt på forinden. Dette sker ofte under påvirkning af store mængder alkohol eller euroforiserende stoffer. Man er altså utro, selvom man i sin vildeste fantasi aldrig havde forestillet sig, at man ville være det. Det er her, hvor hjernen så at sige er under så meget påvirkning, at man ikke tænker: "Hey, det her er da fuldstændig forkert", men nærmere tænker: "Det går nok". Man er under så meget påvirkning, at ens rationalitet er sat ude af billedet.
- Datosætter, glæder sig til og i det hele taget har adskillige muligheder for at stoppe sig selv i at begå utroskab og tillidsbrud. Det kan være, man længe har haft et godt øje til ens kollega, og at man ved, at man gerne vil være sammen med vedkommende, og at det er gengældt. Man planlægger måske et enkelt møde, og så lukker man ned for det igen. Måske planlægger man flere. Men det ender ikke i en affære, for det er man ikke interesseret i.
- Hvor man ser den samme person igen og igen, og hvor der er tale om en relation, der kører sideløbende med det egentligt parforhold, man befinder sig i. Der kan både være tale om en relation, hvor man både er følelsesmæssigt og fysisk utro eller en affære, hvor man kun er det ene eller det andet.
- Her er der udelukkende tale om et seksuelt behov/begær. Måske tænder man på tanken om betalings-sex. Måske ønsker man en udløsning. Eller måske noget helt tredje. Det kan være man har et seksuelt behov eller ønske, som ens partner på ingen måde har lyst til at opfylde sammen med en. At være utro med prostituerede er mere udbredt, end man umiddelbart skulle tro, er min erfaring. Man høre bare sjældent om det, da det er en af de mest tabu-belagte former for utroskab. Man er jo både sin partner utro, men man betaler også betaler penge for sex.
- Hvor man måske har en oplevelse af, at man ikke kan lade være. Hvor utroskaben kan være et "fix." En måde at leve på. Man kan kalde det en livsstil. En adfærd, man måske ikke engang ønsker at omlægge eller at ændre, men faktisk har det godt med at have. Man er måske bare ked af, at ens partner har opdaget det.
Min erfaring siger mig, at ofte handler utroskab om, at man får opfyldt et behov, som man ellers ikke får opfyldt.
Medmindre!
- der er tale om utroskab som "fatal fejl" under påvirkning af f.eks. alkohol mm som ovennævnt.
Hvor man vitterligt ikke havde nogle som helst intentioner om nogensinde at være utro på noget tidspunkt i sit liv.
Her vil man ofte opleve, at den utro part er fuldstændig sønderknust bagefter, angre, skammer sig, får det markant dårligt psykisk og har det frygteligt dårligt med sig selv.
Nogle gange så dårligt, at der udvikles både stress, angst og depression i løbet af nogle få måneder.
Men er der tale om de andre 5 former for utroskab, kan det ofte handle om, at man har nogle behov, man ikke formår at få udtrykt og/eller opfyldt i ens parforhold.
Måske fordi man ikke ved, hvordan man skal få det opfyldt i ens parforhold.
Man har måske ikke lært at tale om tingene.
- Eller bede om det, man gerne vil have eller samarbejde på en måde, hvor man kan få sine behov og ønsker sat i fokus.
Måske fordi man ikke KAN få behovet eller ønsket opfyldt i ens parforhold!
Og nægter at leve et liv fremadrettet uden at få disse opfyldt, hvor man så vælger at gå bag om ryggen på ens partner, som løsning på "problemet" og det u-opfyldte behov.
Og at finde frem til det "noget", er en stor del af healings og oprydningsarbejdet efterfølgende, hvis man ønsker at blive sammen.
For ens partner vil med garanti spørge: "Hvorfor var du utro?"
- Det svar er vigtigt at finde!
Ellers kan det være svært at komme videre sammen.
For hvis man ikke kender svaret, hvordan man man så forebygge, at det sker igen?
Hvis I f.eks har været sammen i mange år, så kan I sagtens elske hinanden dybt og have et trygt og nært forhold fyldt med kærlighed.
Men den sitrende forelskelse oplever I måske ikke mere.
Det kan være dét, der får den ene part til at være utro.
Fordi man forveksler "forelskelse" (som i virkeligheden er et biologisk program naturen har skabt, for at vi forplanter os hurtigt), med "ægte" kærlighed.
Fordi det føles "rigtigt", så ER det ikke nødvendigvis "rigtigt."
Når forelskelsen har lagt sig, vil man ofte opdage, at ens nye partner er nøjagtig lige så menneskelig og uperfekt, som den man forlod.
Eller måske savner man beundringen, sexen, flirten, begæret...
Det kan være mange ting, der sætter utroskab i gang. Men i min praksis har jeg langt de fleste gange hørt fortællingen om, at der ligger et uopfyldt behov til grunde for tillidsbruddet.
Selvom det selvfølgelig er en god idé at overveje og tale åbent om, om man stadig er opmærksom nok på sin partner og husker at passe sit parforhold og sexliv, så behøver utroskab altså ikke at handle om, at jeres parforhold er dårligt!
Og ER jeres parforhold dårligt, så ER det jo stadig ikke en undskyldning for at være utro, som på nogen måde lovligører handlingen.
Det kan være en forklaring, men ikke en "Nå, men så må jeg gerne, fordi det er et dårligt parforhold"-undskyldning.
Det er ansvarsfralæggelse.
Er man utilfreds med sit parforhold, må man gøre noget ved det.
Selvfølgelig i samarbejde med sin partner.
Utroskab er ikke løsningen.
Det er jo en meget, meget subjektiv vurdering!
Og det kommer måske også lidt an på, hvilken form for utroskab, der er tale om.
Altså, hvor meget er der sket, hvor længe og under hvilke omstændigheder.
Men min egen erfaring fra de mange, mange år, hvor jeg har arbejdet med par, som har skulle forholde sig til utroskab, er altså, at det er bedst at fortælle det.
Med det samme.
Det er ikke sjovt, nej, det ved jeg godt.
Men det er tusind gange bedre, end at din partner måske selv finder ud af det om mange år. – Og føler sig forrådt og svigtet og ført bag lyset.
For hvis det er tilfældet, bliver det langt, langt sværere at få forholdet tilbage på sporet igen.
Har I en klar aftale om, at I ikke må være utro, og har du brudt denne, så skal du selvfølgelig sige det.
Din partner skal have muligheden for at afgøre, hvad der skal ske med hendes eller hans liv fremadrettet.
Med eller uden dig.
Om vedkommende igen tør at investere sine følelser i jeres relation.
Jeg har ALT for mange gange arbejdet med par og individuelle, hvor utroskaben først er kommet frem i lyset 5, 10, 20 og sågar 30 år efter det er sket.
Hvis du overvejer IKKE at sige det, selvom I har en klar aftale om, at utroskab er NO GO i jeres forhold, så kan du overveje, hvad konsekvensen vil være, hvis og når sandheden kommer frem om så mange år.
Så ja - har du været utro, skal du selvfølgelig sige det, hvis I har en aftale om at være ærlige hjemme hos jer.
Uanset, hvad konsekvenserne for dig så end må være.
Det kommer som tidligere helt an på jeres grænser.
For nogen går grænsen ved flirt over kaffemaskinen på kontoret – for andre går den ved en vedvarende affære.
Mit bedste råd er at I får sat ord på jeres egne grænser, så I ved, hvor hinanden står.
Der kan være rigtig mange grunde til utroskab.
Og som jeg tidligere har nævnt i denne store guide, så er det vigtigt at finde ud af, hvorfor man er utro, hvis man ønsker at forebygge, at det sker igen.
For nogen kan det handle om at finde en bekræftelse. Eller måske en følelse af forelskelse, som man ikke finder hos sin faste partner.
For andre handler det måske udelukkende om, at de har drukket sig fulde og ikke har været i stand til at sige stop i tide.
Det kan selvfølgelig også handle om, at der er problemer i ens parforhold derhjemme.
Men alligevel er det kun omkring 16%, der svarer, at de er utro, fordi de ikke føler sig elsket eller bekræftet nok i deres forhold derhjemme.
Der er faktisk lavet undersøgelser, der viser, at hvis det er kvinden, der er utro, så handler det ofte om bekræftelsen, om at føle sig begæret, set og hørt.
For mændene handler det for langt de flestes vedkommende om at føle sig beundret og respekteret.
Det er altså sjældent, at det "bare" handler om sex, når der kommer utroskab ind i et forhold.
Det behøver heller ikke handle om, at ens parforhold kører dårligt, som jeg også tidligere har nævnt.
Der findes mange forskellige tegn på, at en kæreste, partner, mand eller kone er utro. Men det er sjældent dem alle sammen, du vil se.
Men typisk er det ting som disse, der røber den utro:
*Ændrede mobilvaner – mobilen bliver pludselig holdt mere skjult
*Ændret hygiejne – man begynder at gøre mere ud af sig selv
*Ændrede aftaler og ændrede rutiner i hverdagen
… der er selvfølgelig en hel del flere tegn i disse.
Jeg har lavet en stor undersøgelse, hvor jeg har spurgt ind til netop tegnene på utroskab, som jeg har samlet med mine erfaringer fra min praksis.
Læs guiden "Tegn på utroskab" her <---
Nej, det er en myte.
Nogen mennesker er utro igen og igen, og kan ikke lade være.
Det er de notorisk utro, som jeg nævnte længere oppe i teksten.
Det kan være jagten, spændingen, forelskelsen og meget andet, der kan være triggeren.
Men hos andre er det en engang-forteelse, og måske endda noget, de fortryder bitterligt.
I bliver først og fremmest nødt til at tage en alvorlig snak og få ALLE kort på bordet.
Utroskab behøver ikke at betyde, at jeres parforhold skal slutte.
Det vil jeg godt lige slå fast!
Men der er ingen tvivl om, at der venter et stort arbejde med tillidsopbygning.
Den, som er blevet svigtet, er sikkert både vred, såret og frustreret – og måske i tvivl om sine egne følelser.
Er man i tvivl om man skal blive eller gå, så anbefaler jeg, at man venter med at gå.
Specielt, hvis der er børn involveret.
Afklaringen og svaret skal nok komme, når den første del af den følelsesmæssige-krise har lagt sig, og man ikke længere er i chok-tilstand.
Det er bl.a. noget af det, jeg underviser i på min store online workshop: "Utroskab - Kom videre. Sammen eller hver for sig" - som du kan læse om lige her <---
En af de ting, jeg har oplevet mange gange i min praksis...
Og som forskningen i utroskab også viser er faktisk...
At den utro part kan have det SÅ dårligt med sine handlinger, når det går op for vedkommende, hvilke konsekvenser utroskaben i virkeligheden har, når den først bliver opdaget og kommer frem i dagens lys, at der udvikles stress, depression og/eller angst.
Forskningen i utroskab fra Norge viser at cirka 50% af dem, der har været utro i løbet af de næste 5 år vil udvikle en psykisk lidelse.
Som f.eks. angst, depression eller ligefrem PTSD.
Så den, der har været utro, kan være lige så meget i følelsesmæssigt vildrede.
Om end det er en helt anden form for følelsesmæssig kaos end den, der har været udsat for utroskaben.
Når utroskab opdages og kommer frem i dagens lys, er der ofte MANGE følelser, der skal gives plads til, ryddes op i og håndteres.
Også længere tid, end man umiddelbart tror.
Er der tale om længerevarende affærer og løgn, der har stået på i årevis, kan det forventes, at det kan tage år at komme videre.
Det bliver selvfølgelig bedre, som tiden går, hvis man arbejder konstruktivt med det.
Men...
Det tager lang tid at genopbygge tilliden til én, man stolede 120% på.
Som så har brudt den tillid på den (i et parforhold) værst tænkelige måde.
Jeg har hjulpet flere hundrede par.
Både i min praksis, men også via min online workshop.
Så jeg VED, at det er muligt at komme videre efter utroskab.
Om end det både er en lang og sej proces.
Som sagt, mangler du svar på dine spørgsmål om utroskab?
Er der noget, du gerne vil have defineret yderligere?
Eller have svar på, som skal med i min guide?
Så læg endelig en kommentar herunder, og hjælp mig til at gøre guiden endnu bedre.
Hjælp mig til at hjælpe dig.
De kærligste hilsner,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
Danmarks eneste online workshop, der igennem 3 online moduler hjælper og støtter dig, der har oplevet utroskab. Dig som har et brændende ønske om at komme nemmere videre i livet. Enten alene eller jer som par.
Udover helt konkrete anvisninger til, hvordan du og I arbejder jer ud af utroskabens følelses-helvede, indeholder onlineworkshoppen indeholder også.: 11 utroskabs interviews / utroskabs historier (lyd/audio/Mp3). Interviews med rigtige kvinder og et par, der alle har oplevet utroskab, og er kommet videre. Eller som står i situationen lige nu og overvejer, hvad de skal gøre.
Du får også interviewet om Ivan, der var sin kone utro og som fortrød dybt. – Han fortæller åbent og ærligt om utroskaben og konsekvenserne af den både for ham, hans kone og familien.
Forfatter til teksten: Maj Wismann
Hej Maj,
mit spørgsmål går på, om det er normalt, at den utro part, når man er blevet enige om at give ægteskabet en chance - og ægtefællen skal afslutte sin affærre med dennes modpart, lige tager et knald eller 2 mere?
Min hustru har været mig utro, og efter først at ha været helt ude af den i 5 dage, besluttede jeg at jeg ville give hende/os en chance til. Jeg har selv påtaget mig en stor del af skylden - ikke for at hun var mig utro, men for at vores forhold var kommet til et punkt hvor hun "ikke så anden udvej" / valgte at gøre det.
Min hustru vidste dog ikke om hun ville/kunne tage imod en ny chance. Efter noget tid besluttede hun sig for at hun ville give det en chance, og dermed også at hun ville lægge ham den anden på hylden. Vi tog på weekendtur til Tallin sammen og havde en rigtig god tur. På denne tur skriver han til hende at det ikke er rart at føle sig lagt på is. Hun siger så til mig, at hun gerne vil mødes med ham for at "afslutte det på en ordentlig måde".
Og det skete så i den forgangne uge, hvor det så ender med at de har sex igen. Og de mødes igen 2 dage senere..
NU siger hun til mig at hun fortryder og at hun gerne vil give mig/os en ægte/ærlig chance til. Det skal måske lige siges at hun slet ikke har fortrudt den lange affære...
Så short and sweet, er det normalt at man ikke kan afslutte "forholdet/affæren" selvom man har besluttet at prøve at redde ægteskabet.
Hej Morten
Tusind tak for din kommentar, og hvor er det godt, at du skriver.
Først og fremmest vil jeg gerne anerkende dig for, at du tager ansvaret på dig (også) i forhold til at have været med til at lave et parforhold, hvor det ikke har været rart for din kone at være i.
Der skal to til at lave et virkelig dårligt parforhold, men kun en til at udføre utroskab. Så det er rigtig fint og meget konstruktivt, at du selv kan se, at du har været med til at skabe grobund for, at hun følte sig nødsaget til at få sine følelsesmæssige behov dækket andre steder.
At utroskab så er helt enormt uhensigtsmæssigt, og at man kunne have løst parforholdets problemer på mange andre måder er en anden snak.
Det er også vigtigt for mig at understrege, at der er mange parforhold, der ikke ender i utroskab, selvom begge parter er ulykkeligt.
Du beskriver ikke noget om, hvor længe de har haft et forhold. Det lyder på mig som om, at hun ikke "Blot" har været utro en enkelt gang, men at hun faktisk har haft en affære eller måske endda et romantisk forhold på sidelinjen, som hun har skulle afslutte.
Det er med romantiske forhold uden for ægteskabet, som med alle andre romantiske forhold. Følelserne og begæret forsvinder ikke bare fordi, man rationelt beslutter sig for, at nu skal det være slut.
Måske er det dét, der har været i spil i forbindelse med din kones gentagne utroskab.
For det hun har gjort er jo utroskab igen. Hun skulle mødes og gøre det fordi, og "afslutte det på en ordentlig måde", og så endte det med, at de alligevel ikke kunne lade være med at gå i seng med hinanden. Og gentager endda et par dage efter.
Det er altså helt bevidste handlinger i ædru tilstand og så en gentagelse.
Det kan være svært at stå og være den, der har været udst for tillidsbrud på den måde, og så få at vide, at den man troede, man kunne stole på hverken har fortrudt affæren og i øvrigt så gentager utroskaben.
Om det er normalt?
Det er ikke dét, jeg hører mest af i min praksis. Det jeg ofte hjælper med er, når det er svært at lukke affæren ned følelsesmæssigt, fordi man ønsker at give sit parforhold en chance til. At få den anden ud af systemet om man så må sige, og at forlige sig med tanken om det, man har gjort.
Så nej, ud fra mit kendskab er det ikke normalt, at man gentager utroskaben, når man først har fået det på banen i parforholdet, og er gået i gang med at arbejde på parforholdet.
Det er ofte meget mere ødelæggende og blive ved med at gentage utroskaben, når først den er kommet frem i lyset, end utroskaben, der fandt sted i første omgang.
Nu skal du jo forholde dig til to gange utroskab. En affære, som har kørt bag din ryg, og da denne kommer frem i lyset, så at hun er dig utro igen - velvidende, at I allerede er i gang med at arbejde på parforholdet.
Jeg tænker, at I kommer til at arbejde på tilliden i en lang periode.
At hun ikke fortryder affæren er faktisk ikke unormalt. Men måske fortryder hun, at det har været sådan en smerte for dig?
HUn har jo haft affæren, fordi den har givet hende "noget", som hun af en eller anden grund ikke har kunne finde i jeres forhold - affæren har givet hende "noget", som har opfyldt nogle behov. Det er ikke unormalt, at man ikke fortryder det - men at man fortryder handlingen fordi den har gjort ondt på ens partner. Men at man ikke ville have været foruden affæren.
Jeg tænker, at din kone er meget ærlig - og det er et godt udgangspunkt.
Hun er ærlig omkring, at hun ikke fortryder affæren, og hun er ærlig omkring, at hun har haft sex med ham igen to gange.
Hvis I ønsker et godt og stærkt parforhold på sigt, så er ærlighed et vigtigt grundelement, da venskaber bygger på ærlighed og da stærke parforhold bygger på venskabet.
Så det korte svar på dit spørgsmål: ""r det normalt at man ikke kan afslutte “forholdet/affæren” selvom man har besluttet at prøve at redde ægteskabet?"
Ja, for nogle - hvis man har haft følelser involveret og har haft et decideret forhold til et andet menneske, så kan det være meget svært at give slip - og nogle skal gennemgå en sorgproces.
Jeg håber, du fik svar på dit spørgsmål, ellers er du mere end velkommen til at skrive igen.
Kh,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
***
Hvis I har brug for hjælp til at komme videre, kan du evt. downloade min bog "Når utroskaben rammer" - der kommer et email-kursus som følger op på den viden, du får i bogen. Den koster ikke noget. Du kan læse mere om den her <---
Hej maj
Min mand har været mig utro det hele startet da vi flyttet sammen og bedluttet at vi ville være alvorlige det er nu snart 9 år siden jeg opdage at mens vi stadig var kæredte og ikke bode samme skrev med sin ex dagen efter være bryllup havde han igen skrevet til hende som en sidste farvel osv. Jeg oodsget det efter nogle uger jeg blev rasende på ham og syntes ikke han kunne være bekendt han mente det var ok fordi han sagde farvel men jeg mener at det gøre man imden man findernen ny så allerde der var der brud på tilliden efter 1 år og en fødsel står jeg igen og opdager ham bryde mit tillid denne gang er han på arbejde og jeg er hjemme med baby han har tilfældigvis ikke logget af sit facebook og.jeg opdager.ham at han slriver med en helt.fremmed kvinde der ikke engang bor i Danmark han bruger mig enddag som lokkemad og han spørger efter frækt undertøj og orøver at snakke frækt med hende damen afviser ham og jeg kan se hele den foregående samtale han kommer hjem til en voldsom skænderi ig vælger at tilgive ham men derefter aldrig har kunne stole på ham løbende har der været små scenarier og da han startet et nyt arbejde havde han været rigtig glad for at være der han snakket om nogle kvindelige kollega og hvor søde de var der.var specielt en kvinder der gik mig på og efter mange spekulatiiner konfronterer jeg ham med at jeg tror der er noget.imellem ham og hende han afviser det blank og mange gange havde vi diskuterede omkring det.han gik hjemmefra og.syntes jeg var helt på den gale side men jeg.vidsye at have ret. Blev kaldt for.kældenavn som i batmand og.søde og.hun ringede til ham og.skrev på facebook det var ikke ok så efter 4 måneder hvor hun igen har.ringet til ham tager keg diskotionen op hun har ringet til ham hbor han gik ovenpå for at snakke jeg blev rasende og igen havde han løjet om at det ikke var.rigtig og at det.var mig.der var paronid efter.en 2 timers snart indrømme han at han havde flirtet.med hende og hun ville i seng med ham men at ham ikke ville derefter fortæller han mig at han blev tilbudt.en fræk aftale med to fræmmed ikke samme gang men bare to gange.hvor han begge gange havde overvejet det men ikke gjorte det alligevel. Jeg blev først og fremmest såret og ked af det han nævnte også at hans ex havde været en bedre elsker end mig men at det ikke betyd noget at han ille havde elsket vende men at det kun var sex jeg ved ikke hvad jeg skal gøre keg står med en hel masse brydte løfter og.en hjerte der er knust i tusind stykker jeg sagde til ham at jeg vil give det en chance os to da vi nu har 3 børn sammen i bund og grund har vi det godt han behandler mig.godt og en god far han sagde alle de ting.til mig fordi jeg nu ville have rent bord og ville løse vores peoblem sammen vi kom frem til at han mangler noget spænding fx forespil men det nævte jeg fir ham masser af gange og.ille blev gjort noget ud af. Jeg sagde at jwg vil giver os en chance men jeg tror ikke jeg ville kunne stole på ham nogensinde for et eller amdet sted er jeg overbevidst om at han kommer at han være mig utro fysisk før eller side . Jeg ved ikle hvad jeg skal gøre føler lig følelsesmæssigt træt men jeg elsler ham stadig men kan mærke at jeg er ved at miste mine føleleser for.han når han træder sådan på mig føler mig værdigløs og enddag en dårlig elsker for selv efter snart 9 år så syntes han stadig at hende den anden var en bedre elsker end mig det gøre ondt 😢
Hej Maj,
Jeg er i total vildrede omkring hele situationen og hvad der nu skal ske.
Min kæreste gennem næsten 6 år, fortalte mig at han havde haft sex med en anden efter en bytur. Han fortæller, at han har det rigtigt dårligt med det og føler sig utrolig lille.
Jeg synes det er virkelig svært at håndtere situationen og følelserne, fordi jeg pt. befinder mig på den anden side af jorden og fortsat skal være her i 3 måneder (utroskaben kom efter jeg havde været væk i 1 mdr.). Dette gør, at vi kun kan skrive/tale i tlf. omkring det, hvilket jeg synes er utrolig hårdt.
Vores forhold var rigtig godt og vi er de bedste venner der kan snakke om alt. Hus og børn var også fornylig på tale. Dog har vi i en lang periode haft problemer med forskellig sex-lyst, hvor min kæreste har trukket det korte strå. Dette er også noget jeg har været i terapi omkring, dog uden mærkbare forbedring.
Jeg synes også det er virkelig forvirrende, at selvom dette er sket, så har jeg bare lyst til at snakke med ham, få et kram og blive trøstet.
Jeg synes det er svært at håndtere situationen når man ikke kan sidde overfor hinanden. Han kommer dog på besøg om 1 mdr., som var planlagt inden, men jeg frygter af tiden op til, kun har negative konsekvenser.
På den ene side kan jeg ikke se hvordan vi nogensinde kommer tilbage, men på den anden side, så kan jeg heller ikke forestille mig et liv hver for sig.
Det skal også nævnes at han ikke helt ved hvad der skal ske, og siger at han ikke ved om han ville kunne se på mig igen, efter det han har gjort.
Håber virkelig du kan hjælpe mig med mine forskellige følelser og hvordan vi bedst håndterer situationen og afstanden.
Kære Cecilie
Det lyder som en rigtig, rigtig svær situation, du og I står i. Jeg kan sagtens forstå, at du oplever masser af forskellige følelser, der hiver dig i alle mulige retninger.
Men...
Man kan godt være vred, såret og stadig elske.
Og det er jo det, som du oplever.
Du vil bare allerhelst have ham tæt på dig. Fordi han er din ven. Snakke med ham, blive trøstet af ham og se ham i øjnene og være vred på ham.
Det er en fuldstændig naturlig reaktion.
Jeg tænker, at det kan være godt for jer at have rigtig god tid sammen til at snakke igen og igen og igen og igen over tlf, skype eller facetime.
Det er i perioden EFTER utroskab, man finder ud af om man skal blive sammen eller ej. Sådan er det i hvert tilfælde for mange.
Du fortæller mig, at I har haft forskelligt lyst-niveau. Det er faktisk meget normalt, og jeg tænker, at I måske kunne have haft gavn af at håndtere det sammen som par - i stedet for at "du skulle fixes".
Jeg tror du skal prøve at tage en dag af gangen. Du kan ikke på nogen måde regne ud, hvad der sker om en uge eller om 6 måneder alligevel.
Fremtiden kan vi ikke forudsige.
Uanset, hvor meget vi spekulere og analysere og over-tænker.
Det får vi det faktisk kun rigtig skidt af.
Jeg tror, du med fordel kan fokusere på, hvad du har brug for lige NU - og det lyder som om, at du har brug for nærvær med din kæreste. Og det kan I ikke fysisk - så må det bliver via tlf mm.
Jeg håber mine råd kan hjælpe. Det er jo ikke så meget, jeg kan byde ind med. Men du skal vide, at dine reaktioner og følelser er helt normale.
Kh,
Maj Wismann – Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 – Læs mere om Maj her < --- *** Hvis I har brug for hjælp til at komme videre, kan du evt. downloade min bog “Når utroskaben rammer” – der kommer et email-kursus som følger op på den viden, du får i bogen. Den koster ikke noget. Du kan læse mere om den her < ---
Hej Maj
Jeg er en mand på 36år, som har været sammen med min 9 år ældre kæreste, i 15 år. Vi har en søn på 8 år. Min kæreste er lige blevet førtidspensionist, og er dermed hjemmegående, og har været det i en del år. Hun lider af stress, angst, depression og ptsd.
For nogen måneder siden opdagede jeg at min kæreste havde haft besøg 2 gange af en anden mand imens jeg var på arbejde.
Jeg opdagede ved et tilfælde fordi hun gav mig hendes telefon og skulle ordne niget for hende. Da jeg “skifter om” til den app jeg skal noget i, kommer jeg forbi messenger som er åben med en besked fra en mand jeg ikke kender, hvor der står noget ala “det var hyggeligt med en kop kaffe, det må vi snart gøre igen.” Efterfulgt af en hjerte smiley.
Min mave får den største klump og jeg får hjertebanken. Skjuler det, i første omgang, og ordner det jeg skulle. Nogen dage senere nager det mig så meget, og klumpen i min mave vil ikke gå væk, hvilket resulterer i at jeg læser hendes beskeder på messenger.
Kan så se at der ikke er sket noget fysisk, men der er nogen ret lumre beskeder med sexuelle undertoner (man kan mærke de er tiltrukket af hinanden)
Jeg konfronterer hende, og hun reagerer først med at blive meget sur. Efter noget tid får vi en nogenlunde snak hvor hun forklarer at det er en far til et andet barn i skolen, og de har snakket mange gange når de har afleveret børn. Han er uddannet stress coach og under en af deres samtaler har han opfanget at hun var rigtig ked af det (under et meget krævende forløb med jobcenter vedrørende tilkendelse af førtidspension), og han inviterer hende på en kop kaffe og en snak for at hjælpe hende.
Hun har fortalt en hel del om deres snakke, og siger at der ikke er noget lummert der…
Hun er meget ked af hvis jeg ikke vil have de ses for han er blevet en rigtig god hjælp og ven for hende. Det siger jeg af jeg synes er fint, og at de gerne må fortsætte med at ses, men at jeg gerne vil vide når de ses, og ønsker at der bliver sat en stopper for flirte delen, da de ting der bliver skrevet(og evt snakket om) er over min grænse.. jeg bliver simpelthen så ked af det…. Ikke sur.
Men de flirtende beskeder med sexuelle undertoner fortsætter desværre, og de har set hinanden 6-7 gange nu. Hun går nemt i baglås når jeg bringer det på bane og siger at hun ikke vil miste ham som ven, og påstår at flirten er stoppet. (Hun ved ikke at jeg har læst hendes beskeder efterfølgende)
Hun er meget ensom og har mistet de fleste venner og veninder gennem sit sygdomsforløb, så holder stadig fast i at jeg hverken kan eller vil bestemme hvem hun ses med. Jeg ønsker hende det bedste, og jeg elsker hende. Hun er kvinden i mit liv.
Jeg tror 100% at de ikke har været fysisk utro.. ENDNU… det tyder ingen af beskederne på.. men gud hvor er jeg bange for at det skal ske. Det ville jeg ikke kunne klare..
Der er SÅ meget mere at fortælle til historien, og vores baggrund, men det vil tage mange timer…
Hvordan kommer jeg videre herfra..
Mvh den meget sårede og fortvivlede mand
Kære Christian
Det lyder rigtig svært. Og selvfølgelig udløser en ny mandlig ven, som du ikke kender til, samt aftaler du ikke er bekendt med og flirtende undertoner usikkerhed hos dig. Det er en helt normal reaktion i sådan en situation. Jeg vil anbefale dig, at du snakker med din partner om din usikkerhed og fortæller hende, som du har fortalt mig, at du egentligt har det fint med venskabet, men at du selvfølgelig gerne vil vide, når de skal ses - på lige fod med en veninde. Og at det ville gøre dig mere sikker i jeres relation, hvis hun er opmærksom på at skrue ned for det, du oplever som flirtende. En rolig og stille samtale, hvor I kan tale om, hvordan denne - for dig - usikre situation, kan blive til en ny ven for hende, og som du kan bakke hende op i. Hvordan kan I som par sikre, at JERES parforhold ikke lider og bliver tilført mere usikkerhed. Det her er en teamopgave - ikke "bare" dig, der skal stå alene med din helt naturlige usikkerhed. Jeg håber, mit råd kan hjælpe. Jeg kan jo desværre kun rådgive ud fra de oplysninger jeg får, og rådgive konkret og kort, da det ellers bliver for indviklet og nemt at misforstå.
De allerbedste hilsner
Maj Wismann
Min mand har været mig utro gennem 10 år. Han havde længerevarende forhold til 2 kvinder (sideløbende). Han mødtes med dem 5-6 gange årligt. Ikke noget med to lys på et bord, men rent sex. Følelsesløs knepperi. Vi er begge total knust efter afsløringen og går nu i misbrugsbehandling for min mands sexafhængighed.
Jeg er igennem et smerte helvede. Alt i mig siger jeg skal flytte (vi har to hjemmeboende børn) men mit hjerte længes efter ham. Og det skammer jeg mig meget over.
Der er nu gået 7 mdr, og jeg har det stadigt meget dårligt. Er knust og rasende.
Tror ikke jeg kan tilgive, men ville ønske jeg kunne.
Jeg elsker ham og ved at han altid har elsket mig.
Hvordan kommer jeg videre??
Kære Lone
Puha, det lyder simpelthen så hårdt. Først og fremmeste vil jeg spørge, hvordan det kan være, at I går i behandling for sexafhængighed? Hvem har stillet den diagnose?
Den er nemlig RET svær at få som diagnose i det offentlige system, og der er adskillige punkter, der skal være opfyldt, for at man bliver diagnosticeret.
Jeg møder tit "skammen" i min praksis i forbindelse med at blive sammen efter utroskab. Men du skal vide, at forskningen viser at der er flere par, der bliver sammen efter utroskab, end der går fra hinanden.
Det er bare ikke noget, som vi taler højt om.
Og den skam er frygtelig.
Jeg synes, du er stærk!
Det er flot og stærkt, at du prøver at kæmpe fordi du kan se, at der er noget at kæmpe for. Når man synes, der er noget at kæmpe for, så er det vigtigt at lytte til det.
For nogle er man afklaret med et brud med det samme, for andre handler det om at kæmpe. Intet er rigtigt eller forkert. Alle har deres egen vej. Spørgsmålet er om du skal tilgive lige nu - jeg vil i hvert tilfælde anbefale dig, at du på en eller anden måde får arbejdet med din skam og får hjælp til DIG i det her.
DIN sorg, DIN proces.
Og selvfølgelig er du både knust og rasende.
Det er helt naturlige følelser i din proces - gør du og I plads til de følelser?
Det er virkelig vigtigt, at der er rigtig meget plads til dig og din bearbejdning, og min erfaring siger mig, at den kan man komme til at "glemme" lidt, når der kommer en diagnose ind over, hvorved meget fokus ofte ryger over på den, der får behandling.
Jeg kan blive bekymret for, om det er sket for jer.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Kh,
Maj
***
Hvis I har brug for hjælp til at komme videre, kan du evt. downloade min bog “Når utroskaben rammer” – der kommer et email-kursus som følger op på den viden, du får i bogen. Den koster ikke noget. Du kan læse mere om den her <—
tak for dit svar.
Jeg er sikker på vi er i de bedste og mest erfarne hænder i denne sammenhæng. Der bliver taget vare på os begge, altså også jeg som pårørende. Ved siden af går jeg i individuel terapi et andet sted, og arbejder seriøs med både skam og sorg.
Denne afhængighedsverden er ny og skræmmende for mig, men jeg er ikke i tvivl om min mands afhængighed. Jeg er heller ikke i tvivl om han pt er "clean". Men lidelse eller ej, - det er stadigt sket og foregået. Og der ligger et gigantisk arbejde foran os - både i forhold til hinanden og hver især.
Det er svært at være i processen, og har ind i mellem stor lyst til at kaste håndklædet i ringen.
Jeg tilgiver intet pt, men forsøger at holde ud, og ser hvad der sker inden i mig, sådan at hvis jeg vælger at gå, så er jeg ikke i tvivl om det er det rigtige, eller hvis jeg tilgiver, så er det i hjertet det rigtige for mig.
Men lige nu ved jeg intet. ( Det er nu 6 mdr siden jeg opdagede det)
Kære Lone
Hvor er jeg glad for at høre, at I er i de bedste hænder. En stor del af at få tilliden igen (og tilgive) er, at arbejde målrette med tillid/følelsesmæssig-tryghed i hverdagen - helt lavpraktisk. Det er et stort svigt, du har været udsat for, så det vil med stor sandsynlighed også tage tid og tilliden vil komme "snigende". Og det er den følelsesmæssige tryghed, I skal have stor fokus på fremadrettet. Jeg tænker, at jeres terapeuter, kan hjælpe jer med dette?
Kh,
Maj
tusind tak for dine svar. Jeg har også købt dit online kursus (for nogle måneder siden) - det giver rigtig god mening. Tak
Velbekomme <3
Hej Maj
Er onlinekurset kun for kvinder? Eller kan man tage det som par? Det ser ud som om de fleste af dine case-eksempler omhandler kvinder der er blevet svigtet?
Hej Heidi
Online workshoppen er lavet til kvinder, da det er dem, der oplever mest utroskab. MEN, langt de fleste, der deltager I den er par. På modul 1 er der også en guide til "den utro part" - Så par er mere end velkomne på workshoppen. https://websexolog.dk/utroskab-kom-videre/
Kh,
Maj
Hej Mai
Min kæreste har været mig utro ihvertfald to gange. Jeg har før konfronteret ham med en sms han fik imens han skulle vise mig noget på hans telefon. Der løj han og sagde at det bare var en skør ekskæreste som prøvede at få ham tilbage. Dette troede jeg ikke på og selv om jeg blev ved så insisterede han stadig på det.
En dag sker det så imens vi er hjemme hos ham at det banker på hans dør. Han slukker al lyd og beder mig om at være stille. En kvinde råber hans navn. Jeg konfronterer ham og han siger det er en skør ekskæreste igen. Jeg tror så heller ikke på ham her og bliver ved med at spørge om det er en han har været sammen med, men han nægter. Kvinden bliver så ved med at sidde udenfor hans dør og formentlig venter på at han "kommer hjem". I ca to timer beder han mig om at være stille. Da vi så går i seng bryder jeg helt sammen og går i gang med at pakke mine ting. Først der indrømmer han at han har været sammen med hende. Jeg spørger så om den sms så også var fra hende og det siger han ja til.
Det værste i al det her kaos er, at han har løjet så meget over for mig. Jeg føler han har mistet al respekt over for mig. Også det faktum at han har kunne have samvittighed til at holde løgnene kørende så længe.
Han fortryder rigtig meget og vil gerne have mig tilbage. Jeg vil rigtig gerne arbejde på at få det til at fungere da det vi har sammen er noget helt særligt, men jeg kan simpelthen ikke få ro. Jeg gennemsøger hans instagram og facebook for hvem der liker hans opslag og gennemgår hver eneste kvinde som liker. Han har ikke fortalt mig hvem det er, og jeg kan mærke jeg har et stort behov for at vide hvem det er for at bearbejde det. Han vil ikke sige det og garanterer mig for at hun er ude af hans liv. Skal jeg insistere på at få det at vide eller hvad vil du råde mig til? Jeg kan slet ikke få styr på mine følelser for tiden. Nogengange er jeg sikker på at det er ham jeg skal være sammen med og nogle gange hader jeg ham så inderligt.
Jeg er rådvild.
Kæreste dig
Puha, hvor jeg føler med dig! Det er noget af det værste man kan opleve som menneske, så du har mmine kærligste tanker. Det er selvfølgelig svært at rådgive dig her i sådan en besked, og jeg vil virkelig anbefale dig min e-bog "Når utroskaben rammer" - Eller mit online kursus om at komme videre efter utroskab, så du kan få noget struktur på din bearbejdning, så den ikke fælder dig fuldstændig. Når det så er sagt, så er det en klar erfaring fra min praksis og i øvrigt også fra den forskningsbaserede parterapi, at det der ødelægger parforholdet mest ikke altid er utroskaben i sig selv, men det er den opførsel "den utro part" har efterfølgende. Og du skal holde fast i dig selv. Du siger, at du har brug for at få at vide, hvem hun er. Det er egentligt ikke til diskussion. Du VED instinktivt, hvad du har brug for, for at kunne komme videre med eller uden ham. Og det skal DU respektere og lytte efter og gå benhårdt efter. Du får ro, når du får svar på dine spørgsmål og hans adfærd begynder at være tillidsopbyggende igen - og det er den ikke så længe han bliver ved med at tilbageholde informationer eller fortie eller i værste fald lyve. Så hold fast i det inde i dig, som du kan mærke er det rigtige for dig. Håber det giver mening <3 Du skal også være velkommen til at booke en akut-session - her kan vi komme mere i dybden. Du kan se mine priser og akut tider lige her: https://websexolog.dk/priser/ - Her kan du finde min E-bog "Når utroskaben rammer" (som også indeholder et email-kursus): https://majwismann.lpages.co/nar-utroskaben-rammer-e-bog-fb-web/ - Og her er et link til min store online workshop omkring utroskab, hvor du ud over modulerne, der hjælper dig med at få struktur på din bearbejdning og giver jer redskaberne til at genopbygge tilliden også får adgang til interviews med 9 kvinder, der alle har oplevet utroskab, hvor de (på lyd) fortæller deres historie til mig om, hvordan de kom videre: https://websexolog.dk/utroskab-kom-videre/
Jeg sender dig mine allerkærligste tanker og HUSK at holde fast i det DU har brug for for at komme videre i din bearbejdning.
Knus og kærlige tanker,
Maj
Hej.
Jeg har været sammen med min mand i over 26 år, og bortset fra 2 forhold omkring et brud vi havde for 21 år siden, har jeg aldrig før været været min mand utro.
I 1 1/2 år har jeg overvejet at forlade min mand, og da jeg for 4 måneder siden begyndte at spille et spil udviklede jeg følelser for en anden, der dog hurtigt kølede af igen, men for bekræftigelsen og opmærksomheden, blev jeg ved med at skrive om følelser, om end i mindre grad.
Derudover var der en anden mand som jeg havde et cypersexuelt forhold til. Der blev skrevet en masse forbudte ting, og send billeder, og en enkelt video.
Nu er spillet afinstalleret, kontakten til de 2 mænd er lukket og blokeret. Og min discord konto som først var slettet, er nu af min mand genoprettet, han har ændret koden, og læser nu alt hvad jeg har skrevet om os, om følelser, det sexuelle.
Jeg er i krydsforhør bliver udspurgt om ting, jeg måtte have skrevet, men har ikke selv adgang til discord, kan ikke huske halvdelen. Slet ikke sammenhænge. Han tager min telefon om natten genetablerer billeder, gennemtjekker datoer, holder mine historier???
Ja tilliden er brudt, ja jeg har været et dumt svin, ja jeg har ødelagt forholdet, familien og kærligheden.
Men...
Er det i orden at han nærlæser alt det jeg usensoreret har skrevet til mænd jeg aldrig havde intentioner om at mødes med. Ting som ikke altid var sande, og ting som var farvede af en fantasikontekst,
Han stoppede faktisk. Vi brugte en uge på at genopbygge kærlighed følelser, snakke om ægteskabelige problemer (Han har tidligere også været mig utro).
Det gik fremad, indtil han i nat stjal min telefon, gendannede slettede billed filer, for angiveligt at tjekke datoer. Og gik på discord igen, noget han havde lovet ville stoppe.
Nu har JEG fået nok, det har jeg ikke ret til siger han. Jeg har sagt at mit forhold er sat på hold, til han er færdig med discord, færdig med at detaljeudspørge mig, færdig med at krænke mig, for jeg føler mig også krænket på mit privatliv..
I følge ham, som jo absolut er en mest krænkede part har jeg ingen rettigheder, ingen krav at stille.
Han udspironerer mig på messenger, som han har kode til, har faktisk lide til alt på min telefon.
Er du enig?
Har jeg ingen ting at skulle have sagt?
Har mest lyst til at ændre koderne på alt hvad jeg ejer og skride.
Orker ikke mere.
Ps: på trods af at han har været mig utro flere gange, brugte han år på at komme sig over det der skete 21 år siden. Min kærlighed til ham, holder ikke til det igen. Jeg ved at jeg i år fremover skal krudsforhøres om detaljer, ja jeg startede det, men kan jeg leve med konsekvenserne?
Hej Maj,
Jeg har en meget stærk mistanke om at min kæreste har været mig utro. Den ene et længerevarende psykisk utroskab over snapchat, det andet efter en julefrokost på hendes arbejdsplads (med en anden mand). Jeg har ingen konkrete beviser, men rigtig mange tilfælde af usammenhængende historier, ændrede mobil aner osv.
Jeg er i vildrede, tilliden smuldrer dag for dag, og jeg kan mærke, at mine følelser for hende langsomt forsvinder.
Hun kan mærke dette på mig, og er blevet usikker på mine følelser overfor hende og har endda paradoksalt nok spurgt, om jeg har nok i hende. Jeg har svaret, at jeg følte, at jeg ikke længere fyldte så meget i hendes tanker og at det gør mig trist.
Problemet er, at jeg tør ikke konfrontere hende med min mistanke, fordi der måske er en lille chance for, at jeg har mistolket alle signalerne og tegnene. Jeg er bange for, at dette ville kunne ødelægge næsten ligeså meget, som hvis hun virkelig havde været mig utro, for det ville jo også være et tillidsbrud..
Derfor vil jeg gerne være sikker i min sag, før jeg konfronterer hende. Jeg har lyst til at checke hendes mobil, pc osv., men igen føler jeg, at jeg bliver den, der bryder hendes tillid.
Jeg kan mærke, at hun stadig elsker mig, og jeg tror, at jeg vil være i stand til at tilgive hende. Jeg har bare rigtig svært med at gå rundt med denne mistanke og følelse af svigt, uden at kunne gøre noget ved det.
Har du et råd til hvad jeg skal gøre?
Hej Maj
Jeg har siden september set en fantastisk kvinde. Jeg har tidligere haft svært ved at fortælle partnere, hvordan jeg følte, hvilket så har resulteret i, at forholdet faldt sammen. Denne gang lærte jeg dog af mine tidligere fejl og erfarede at vi begge havde følelser for hinanden. Det var dog første gang det var lignede noget seriøst for os begge to - derfor blev vi enige om at tage det langsomt og i vores eget tempo. Sidenhen har vi mødtes et par gange om ugen og brugt tid sammen - typisk med film, tv og snakken. Dette har så stået på indtil tidligt i december måned. Her fik jeg besked om, at hun havde haft sex med en anden til en julefrokost, hvor hun drak sig ekstremt fuld. Hun fortrød det hele inderligt og fortalte at hun ville være sammen med mig og ingen andre.
Jeg har så været et følelsesmæssigt vrag lige siden. Det har været en svær situation, for jeg elsker hende selvfølgelig stadig, men samtidig er jeg uforstående for, hvordan man kan lade det ske. Jeg har været igennem alle følelserne og jeg har tit haft lyst til bare at give op med forholdet. Vi er dog blevet enige om at prøve at få det til at virke til at starte med.
De største bekymringer jeg går med er, om hun overhovedet elsker mig / nogensinde har gjort det. Jeg er angst for, hver gang hun skal et sted hen og jeg kan ikke stoppe med at se 'akten' for mig. Jeg kan ikke se, hvordan jeg skal kunne stole på hende nogensinde igen.
Vi vil begge gerne få det til at virke, men jeg synes det er svært at håndtere alle disse følelser. Jeg vil gerne få fjernet min usikkerhed omkring hendes følelser for mig, men jeg vil ikke være kontrollerende, da hun jo er sin egen person.
Problemet op til har dog været, at vi kun har fortalt hinanden at der er følelser, men ikke har diskuteret noget yderligere - ingen aftale om eksklusivitet eller noget. Dette har så gjort, at jeg ikke har følt at min vrede og generelle sorg har været berettiget.
Hej Maj.
Tak for dine gode råd her på siden.
Jeg har været min kæreste utro og jeg fortalte ham det med det samme bagefter. Jeg føler mange af de ting som du skriver her på siden, jeg føler skam, magtesløshed og jeg er så forfærdelig ked af det jeg gjorde.
Det skete kun den ene gang og jeg fortryder det meget fordi jeg ved, at det er min kæreste jeg vil være sammen med. Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Jeg var fuld og tænkte slet ikke konsekvenserne igennem før dagen efter da det ramte mig som et slag i ansigtet.
Han sagde til mig at han vil prøve at tilgive mig men havde brug for luft. Derfor er jeg taget hjem til en veninde for at sove de næste par dage.
Mit spørgsmål til dig er, om det er en god eller dårlig ide at gå mens det hele brænder? Vi var begge to i tvivl om hvad som var bedst, men han sagde han synes vi skulle prøve at være lidt hver for sig. Jeg vil jo respektere hans valg men samtidig er jeg også bange for at han bliver mere sur og lukker mig ude når vi ikke er sammen. At han måske glemmer de gode ting og minder vi har.
Alt i alt måske et par råd til hvordan man håndterer situationen og følelserne bedst lige når man har fortalt/fået af vide at den ene har været utro.
Jeg glæder mig meget til at læse dit svar.
Mvh. Line
Hej Maj,
Min kone/kæreste gennem 26 år har haft en lidt atypisk affære - hun er blevet offer for "Romantic Scam" - som er meget mere kendt i USA og England.
Hun blev kontaktet af en fyr via Linkedin - de startede med at chatte om arbejde, men pludselig udviklede det sig til meget mere.
3 uger senere, sagde hun til mig, hun syntes jeg skulle flytte ud af vores hus. Efter lange snakke og hun sagde der ikke var en anden - valgte vi at kæmpe sammen.
Jeg kæmpede i flere måneder, hvor min kone virkede meget fraværende og ind imellem direkte ond overfor mig og jeg spurgte hende flere gange om hun havde en anden - men nej var svaret.
3 måneder gik der og pludselig ringede banken og spurgte om jeg kendte til en penge overførsel fra vores bankkonto på små 100.000 kr.
Kort - hun var blevet snydt af en Nigerianer som udgav sig for at være en amerikansk olie ingeniør.
Han har sendt/lånt ham mere end 200.000 kroner, sendt ham nøgenbilleder, nøgen/sex videoer, sex chat - kærlighedschat osv.
Hun har herudover været ude og kigge på et hus som han skulle købe for dem til at flyttee flytte sammen i - 500 meter på vores hus idag.
Hun var hård overfor mig i tiden, holdt mig i snor - dog massere af dejlig sex (det eneste han ikke kunne var at give hende fysisk kontakt) - det havde aldrig før været så intenst.
Udover sex, fik jeg absolut ingenting - kærlighed, opmærksomhed osv.
Jeg føler mig brugt, men hun fortæller idag, at hun ikke ville slippe mig og med sex, var hun 100 % sammen med mig !
Det er nu 5 måneder siden, og jeg har hjulpet hende til at finde hoved og hale i det hele - hun er jo blevet kørt rundt i manegen og har efterfølgende gået til psykolog.
Faktum er hun lige siden det blev opdaget, har sagt hun vil vores ægteskab og har aldrig ville andet og at hun elsker mig, men den første uge efter det hele blev opdaget - talte hun stadig med ham hver dag - indtil han ville have flere penge - så kunne hun godt se hun var narret.
Hun fortæller at hun holdt kontakten fordi hun håbede han var ægte, så hun kunne få sine penge tilbage - hun ville ikke ham, men mig - siger hun idag - dengang var hun lidt mere vævende, men som hun siger - snotforvirret.
Vi står nu 5 måneder senere og kæmper hårdt sammen, men jeg er simpelthen så ødelagt over det her - og har mest lyst til at forlade det hele - men vi har 3 børn sammen.
Jeg har det elendigt, uro i kroppen, ked af det osv.
Jeg har overvejet parterapi - men vi taler rigtig godt og åbent sammen, og jeg tror det er vigtigt at vi taler med en som har erfaring eller viden med sådanne en form for affære og det har jeg ikke kunne finde - samtidig med min kone og jeg begge har gået til psykolog - vil vi overhovedet få noget ud af par terapi - eller skal det blot være tiden som skal hele såret ?
Hun har uddybet, at hun egentlig ikke savnede noget i vores ægteskab - men fik en masse opmærksomhed og det har åbenbart været noget hun har haft savnet - men hun vil have det af mig.
Det gør selvfølgelig mig ked af det, at hun har savnet opmærksomhed i dagligdagen - vi har været på kæresteturer - et par gange om året, jeg har sendt hende blomster mm. til både arbejde og hjemme osv.
Jeg har enormt svært ved at komme videre herfra - der har været enorm mange løgne som langsom har set dagens lys (i små bider med ca. 14 dages mellemrum) - hun har hele vejen fortalt minimalt og når jeg har gået dybt og fundet tingende selv, har hun hver gang afvist, indtil beviset kom på bordet - herefter fortalt sandheden.
Hver gang har været mega hårdt at håndterer.
Sidste løgn blev fanget for 4 dage siden og jeg er helt ødelagt.
Hun har dog igennem de sidste måneder virket ærlig og virket som om hun er tilbage til at være den kæreste/kone/mor jeg kender - men jeg har så mange smerter indeni og uro i kroppen - har prøvet at skrive ned hvad jeg tænker, hjælper intet - har prøvet at gå ud at være aktiv, hjælper intet - har prøvet at tale med min kone, hjælper intet (tværtimod) - prøvet at tale med venner, hjælper intet, for de forstår det ikke.
Jeg håber du måske kan rådgive mig videre herfra, selvom jeg godt ved det er en større pløre - men det er virkelig svært, da det ikke er traditionelt - Hendes og min psykolog (forskellige) har ikke kendskab eller erfaring indenfor det her felt og har været begrænset hjælp til forståelse.
mvh. Thomas
Kære Thomas
Hvor gør det mig ked af at høre, at I står i den situation. Og ja, det er SÅ voldsomt, når man står midt i orkanens øje. Jeg kender desværre ikke til fag-professionelle, med speciale inden for den form for utroskab/SCAM, men jeg tænker, at det er tillidsbruddet/bruddene I skal have fokus på - At få arbejdet på at genopbygge tilliden imellem jer og få lært, hvordan I får talt tingene igennem på måder, der opbygger jer begge i stedet for at bryde yderligere ned.
Når jeg sidder med par, der har oplevet utroskab, bruger jeg en metode, der er hentet fra den forskningsbaserede parterapi - en metode, der handler om at tale om episoderne/skænderierne på en særlig måde - ud fra en bestemt struktur.
Selve øvelsen/metoden hedder "Reparation af gamle sårende konflikter og ubehagelige oplevelser" - Og den bruges på specifikke situationer for at få dem talt igennem på en måde, så man bliver mødt og anerkendt og så der rent faktisk "repareres" - I er velkommen til at kontakte mig, hvis I tænker, at jeg kan byde ind - jeg har dog lidt ventetid.
Alternativt kan I kigge på "Dig, Mig & Os"-forløbet som ligger inde i min online klub "Klub Kærlighed", hvor øvelsen netop er en del af konflikthåndterings-området. https://websexolog.dk/vip/
Jeg ønsker jer alt det bedste! Og husk på, det er LIGE NU, at det føles allerværst - det skal nok komme til at gå bedre. HÆNG I!
Kh,
Maj
Hejsa
Det der med, at vi stolede 110% på hinanden og jeg ALDRIG nogensinde havde forestillet mig, at min kæreste ville gøre sådan noget.
Det kom selfølgelig VIRKELIG meget bag på mig! Især fordi vi altid har talt om at vi skal være ærlige og at ærlighed er noget af det ALLER vigtigste for mig! Uanset om det så er godt eller skidt.
Det er sket den ene gang og han fortryder det inderligt og bliver så ked af, at det er sket! Også her noget tid efter, hvis jeg lige kommer til, at bringe det på banen, fordi jeg bliver usikker omkring noget eller bange for om der har været noget igen, som jeg ikke ved.
Men ja, jeg har valgt at komme videre sammen med ham og han lover det selfølgelig aldrig skal ske igen, fordi så er det helt slut!
Men det jeg egentligt syntes er sværest lige nu er, at jeg den anden dag hørte en historie, fra et par, der os havde givet det en chance efter bruddet og så sker det igen og bliver helt ødelagt og hvor hun så siger til sig selv, at hun skulle have været gået første gang.
Hvad er dine bedste råd omkring det og når usikkerheden og bekymringerne kommer op en gang i mellem?
Jeg er meget på mærkerne i nogle perioder og opmærksom på alting, på den måde, at jeg lidt tror/ bliver usikker på at alting måske er fordi der er noget igen eller har/ havde noget med det at gøre osv.
Vi har efterfølgende haft det virkelig godt sammen og føler faktisk kun det har styrket vores forhold, hvis det gir mening.
Føler vi står stærkere end aldrig før faktisk.
Måske lyder det mærkeligt…
Men han er bare for god til sådan noget.
Og vi har også fået talt godt om det hele syntes jeg og jeg har fået svar på det jeg gerne ville, så godt som jeg kunne.
Kære maj
Jeg har opdaget min mand har haft en affære igennem 5 mdr.. uden jeg ved noget.
Jeg opdagede det søndag reagerede self voldsomt i situationen også fordi jeg selv skulle opdage det
Men her 4 dage efter er jeg villig til at kæmpe for det og arbejde på tilgivelsen hvilket overrasker mig helt vildt.
Fra 2 mdr siden sagde min mand han ville skilles jeg forslog parterapi hvilket han gik med til efter vi begyndte der gik det virkelig fremad han begyndte at vise følser for mig og de sidste 2 uger inden min store opdagelse følte jeg virkelig vi var ved at komme tilbage.. jeg følte virkelig alt bliver godt igen.
Nu er vi så der hvor manden føler sig splittet (ikke om han vil have hende den anden siger han) men om vi skal skilles eller ej.
Han tror ikke det er muligt at komme sig over skyldfølelsen
Eller at det er muligt jeg får tillid til ham igen.
Eller han har følser for mig længere (i sidste uge elskede han mig højt)
Jeg vil allerhelst bare ligge i hans arme mærke hans kys og høre ham sige han elsker mig.
Virker det ikke mærkeligt?
Jeg er helt på herrens Mark er det bare at kaste håndklædet i ringen og sige slut?
Og virker det ikke mærkeligt at jeg allederede er klar til at kæmpe for os?
Hej Maj
Jeg har levet i et " næsten forhold " i godt 1 1/2 år. Nu har jeg så fundet ud af, at jeg har været hende den anden. Ham jeg har været sammen med, har været i et forhold med sin ex on/off i 2 år.
Ved ikke om jeg kan tilgive... han siger at han ikke kunne være ærlig overfor mig, for så mistede han mig. Men det er ikke første gang han gør det mod en kæreste. Altså er utro og har noget kørende ved siden af.
Jeg er så meget i vildrede.. vi VAR det bedste match jeg nogle sinde har oplevet, på næsten alle områder. Elskede ham virkelig.
Lang historie kort.. hvis jeg tilgiver og bygger et " nyt " forhold op, hvordan skal jeg forholde mig til de meninger og holdninger, min familie og nære venninder VIL komme med. De vil aldrig kunne forså mig.. de vil til hver en tid sige jeg skal droppe ham og komme videre.
Men der er noget i mig der ikke, kan slippe ham og det vi have. Det vil blive mega hårdt og der skal arbejdes SÅ meget på tilliden og respekten.
Hva tænker du jeg skal stille op??
Kæreste Gitte
Det gør mig så ondt at høre, at du og I står i den situation. Der er jo flere ting i det her. 1) Han har gjort det før - det begynder at ligne et mønster. Satser du på jer, skal du selvfølgelig have det med i dine overvejelser, at der reelt er en risiko for, at det sker igen - medmindre han får noget hjælp og finder ud af, hvad der foregår inde i ham, siden han synes, at den adfærd er ok over for andre mennesker. 2) Ja, ens familie og venner... Det er altid hamrende svært - særligt fordi det "nye tabu" netop er "hvorfor bliver sammen efter utroskab, når INTET holder en sammen" - forstå mig ret, men for blot 50-70 år siden var det tabubelagt at blive skilt, det var svært at være alene økonomisk osv. I dagens Danmark er det tabubelagt at blive sammen efter utroskab, og til trods for det, så viser forskningen at hovedparten af de par, der oplever utroskab faktisk bliver sammen. Har du overvejet min "e-bog" når utroskaben rammer? Du kan downloade den kvit og frit - og der er et email kursus du automatisk får bagefter - måske kan det hjælpe dig videre i nogle af dine overvejelser? Du kan læse mere her: https://majwismann.simplero.com/page/42144-e-guide-naar-utroskaben-rammer
De allerkærligste hilsner
Maj
Hej Maj
Jeg har i går fået en messenger besked fra en kvinde som sender mig billeder af de beskeder som min kæreste gennem 1 og 3 måneder har sendt hende. Vi er lige flytte sammen for 4 dage siden. Jeg får af vide af hende at de var sammen 1 nat sidste år og at han havde sagt til hende at han næsten var single da det gik skidt. Det har han dog ikke fortalt mig at han synes det gjorde. Vi har haft langdistance forhold i alt denne tid. Kvinden vil gerne være diskret og ønsker ikke at jeg nævner hende.
Jeg ved slet ikke hvilket ben jeg skal stå på og hvad jeg skal gøre. For jeg elsker ham, men jeg føler mig så meget trådt på og tilliden er totalt brudt. Jeg har også en datter på snart 13 år som er flyttet med ned til ham.
Jeg har virkelig lyst til at konfrontere ham med det, men hvordan gør jeg det?
Håber du kan hjælpe mig
Kæreste dig
Puha, hvor lyder det ubehageligt. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er dybt rystet! Jeg er helt enig, du skal konfrontere ham med det. I dette tilfælde er det jo et spørgsmål om, om du skal beskytte hende eller dig og din datter. Af en eller anden grund, har hun jo valgt at kontakte dig med disse informationer - hvad hendes bevæggrunde er, ved vi jo af gode grunde ikke. Men du har på skrift, at din kæreste har brudt din tillid, og det skal han selvfølgelig konfronteres med. Mit forslag er, at du viser ham, hvad du har fået tilsendt og spørger ham, hvad i alverden det handler om. Rene linjer er vejen frem, og er der ikke det, vil det være ødelæggende for parforholdet.
Jeg sender dig de største kram og masser af kærlige tanker.
Kh,
Maj
Hej Maj.
Min kæreste og faren til vires to børn har været mig utro, han har været det med sin eks kæreste 2 måneder efter vores første barn er født. Det er ved at være 2 år siden nu, jeg fandt ud af det for 14 dage siden og har virkelig svært ved at tilgive ham. Jeg er ikke vred, men rasende og ked af det! Jeg har sagt at jeg vil gøre mit, for at prøve at tilgive ham - han har fortalt at det var fordi han var bange, nu hvor der var kommet et barn, skulle han så aldrig prøve noget andet igen, han har dog sagt at han fortryder det og vil gøre alt for at vise mig af han fortryder det. Men jeg har ikke den fjerneste ide om hvordan jeg skal komme videre. Med to små børn og dette i hovedet føler jeg at jeg er ved at drukne, og han tror at jeg bare lige kommer over det. Jeg ved ikke om det er normalt, men jeg har en stor træng til at kontakte hende og konfrontere hende, men han bliver ved med at sige at det får jeg det ikke bedre med osv. jeg er i vildrede og vil selvfølgelig gøre alt for at blive hos min familie, men jeg kan ikke blive ved med at gå og have det på denne måde !
Kæreste Nanna
Puha, det lyder virkelig ikke som en behagelig situation at stå i. Lige nu er du i chok! Det skal du huske. Du har først lige opdaget, hvad der er forgået. I min online workshop om utroskab underviser jeg netop i de psykologiske faser, man kommer igennem, når man oplever ubehagelige ting. Som f.eks. utroskab. Den førte fase er det, man kaler chok-fasen. Og den forestiller jeg mig, at du stadig står midt i, da du skriver, at det kun er 14 dage siden, du har opdaget det.
Du skriver at du har svært ved at tilgive ham, og jeg får på fornemmelsen, at du forventer af dig selv, at du skal kunne tilgive sådan en stort svigt på 14 dage? Det kender jeg ingen mennesker, der kan. Det ville jeg heller ikke kunne. Når man taler om store svigt og tillidsbrud, som utroskab i den grad hører ind under, så kan der gå virkelig lang tid, før man har fået tilliden igen og overhovedet kan overveje at tilgive. Sødeste dig, du må dælme ikke forvente, at du er en maskine uden følelser og reaktioner. Du skal være sød og forstående over for dig selv - hvis det var din veninde, der havde oplevet utroskab, ville du så forvente af hende, at hun kunne tilgive på 14 dage? Det tror jeg næppe.
Du fortæller mig, at du føler, at du er ved at drukne, og det kan jeg virkelig godt forstå. Utroskab er et af de allerstørste tillidsbrud vi kan opleve som voksne mennesker, i vores nærmeste relationer, så jeg kan virkelig godt forstå, at du er i dyb, dyb krise. I forvejen så er det hårdt arbejde, når man har små børn, og jeg kender dælme ikke mange småbørnsforældre, hvor overskuddet hænger på træerne lige til at plukke. Så SELVFØLGELIG har du en oplevelse af, at du er ved at drukne.
Det bekymrer mig, at han bare lige tror, at du kan komme over det - som du skriver. Han har tydeligvis ikke forstået dybden af det svigt, han har udsat dig for - og den indstilling han har, kan faktisk gøre din situation markant værre og gøre det meget mere svært for jer at komme videre efter utroskab - Hvis han virkelig forventer at SÅ stor en skade og tillidsbrud kan "fixes" på 14 dage, så har han en masse at lære om, hvordan mennesker fungerer følelsesmæssigt. Og ja, jeg mener lære, fordi han har simpelthen ikke lært det. Måske har han aldrig selv stået i en situation, hvor et menneske, som han regnede med svigtede ham, og derfor har han ingen ide om, hvor svært det er at stå der. Uanset, så er det af fuldstændig afgørende betydning, at han sætter sig ind i din smerte og udviser forståelse, og kan han ikke det, så må han få noget hjælp til at genoprette de følelsesmæssige skader han har udsat dig for. Jeg har lavet en podcast episode om følelsesmæssige skader og utroskabsbearbejdning, du kan bl.a. se videoudgaven på min youtube-kanal her: https://www.youtube.com/watch?v=3gF3yo1uSx0&t=
Du fortæller mig, at du gerne vil konfrontere hende - og det mener jeg sagtens at du kan gøre. Du har brug for ro omkring, om det han fortæller dig er sandt. Og hans ord kan du ikke længere stole på. Den tillid er selvfølgelig ikke genoprettet. Du er rasende, og selvfølgelig er du det. Rasende og meget vred bliver man, når ens grænser er blevet overskredet og man får helt automatisk lyst til at få "genoprettet balancen", så dine følelser er ligesom de skal være. Men de kan være svære for "den utro" part at rumme, både fordi vrede i sig selv er en følelse, som mange mennesker undgår, men også fordi man så bliver konfronteret med den skade man har påført sin partner. Hans evne til at rumme dine følelser er altafgørende i jeres proces om at blive sammen og rette op på de skader der er sket inde i dig.
Du skriver også, at du ikke kan blive ved med at gå og have det på den her måde, og sødeste dig - det er kun 14 dage siden, du har opdaget det - -du er stadig i chok, og jeg lover dig, at du skal nok få det bedre - om 14 dage vil du have det bedre og om 4 uger til du havde det bedre. Men følelsesmæssige skader af den kaliber, som du har været udsat for TAGER altså tid at bearbejde og rette op på.
Jeg vil virkelig anbefale dig og jer min online workshop omkring utroskab - der er også viden til din partner, så han kan lære, hvordan han bedst hjælper dig igennem denne periode uden at gøre yderligere skade, men faktisk bliver i stand til at hjælpe dig og jer som par, med at få genoprettet tilliden og få genetableret den følelsesmæssige tryghed. Du kan læse mere om min online workshop her (den kan betales i tre rater) https://websexolog.dk/utroskab-kom-videre/
Når det så er sagt, så vil jeg virkelig anbefale dig at tjekke alle de videoer jeg har på min youtube eller på min podcast "Sammen med Maj Wismann" der omhandler utroskab, følelsesmæssige skader osv, så du kommer til at forstå dine egne reaktioner. For du reagerer både sundt og helt "efter bogen".
Pas på dig og pas på jer og de små.
De kærligste hilsner
Maj Wismann
Kæreste dig
Sikke en ubehagelig situation for jer begge at havne i. Jeg tænker, at du er nødt til at fortælle ham det. Ærlighed er vigtigt for dig - ellers ville du slet ikke reagere så kraftigt følelsesmæssigt på dine handlinger. Du er fuldstændig knust - og det forstår jeg virkelig godt. Det er SÅ ubehageligt, når man kommer til at gøre noget med alkohol i blodet, som man aldrig ville gøre i ædru tilstand. Og det er jo netop dét, som alkohol gør. Det påvirker hjernen, så man risikerer at overskride ens egne grænser. I forbindelse med min bog "Men hvorfor" lavede jeg en stor spørgeundersøgelse, hvor mere end 400 mennnesker, der alle har været utro, beskrev, hvad de havde oplevet. I mange af tilfældene havde der været alkohol inde over, og i langt de fleste tilfælde fortalte de også, at de aldrig havde været utro, hvis ikke de havde drukket alkohol. Jeg ved at du er knust og at han også vil blive enormt ked af det. Men du er nødt til at være ærlig over for ham - det er hans valg, om han ønsker at forsætte jeres parforhold. Ikke dit. Det ER en svær situation I begge kommer til at stå i, og jeg sender jer alle mine kærligste tanker. Men husk, ærlighed er det et godt parforhold bygger på.
Kærligst Maj (Du kan læse mere om min bog "Men hvorfor?" lige her: https://www.saxo.com/dk/men-hvorfor_maj-wismann_paperback_9788771716344 )
Hej Maj
Kan man stadig godt skrive til dig ang utroskab
Kære Brian
Ja, det kan du tro.
Kh,
Maj - PS: Jeg kan anbefale at du tilmelder dig mit email kursus og får min e-bog "Når utroskaben rammer" - det koster ikke andet end din email - du kan læse mere her: https://majwismann.simplero.com/page/123044-e-guide-naar-utroskaben-rammer
Hej Maj
Min kæreste gennem 14 år har for 2 uger siden afsløret at han på en weekendtur med gutterne har været mig utro. De havde drukket alkohol hele dagen og aftenen og ender i selskab med nogle piger som de ikke kendte i forvejen. Min kæreste ender desværre med at kysse en af pigerne og han går med hende hjem hvor de har sex. Han siger han han ikke husker at have haft en rationel tanke om det han var i færd med. Han husker ikke meget fra selve aftenen generelt, og han husker ikke at have tænkt på mig eller vores familie. Han føler det som en slags blackout hvor han ikke var i stand til at sige til eller fra. Først da de er i “fuld gang” stopper han pludseligt op og får en ide om hvad han har gang i. Han forlader pigens hus. Han har selv gået med denne viden i to mdr inden jeg får det at vide. Han har haft det forfærdeligt og følt sig som et genfærd pga skyld og skam. Han er forfærdelig ked af det og væmmes ved sig selv og sin gerning fordi han aldrig har troet han kunne finde på den slags. Han fortæller mig at han ikke har været utilfreds med vores forhold og at han aldrig har været i tvivl om sin kærlighed til mig. Han har lagt sig fladt ned og vil gøre alt for at redde vores forhold, og han sværger at det aldrig kommer til at ske igen fordi han har set hvor ulykkelig det har gjort mig (og ham selv). Jeg er igang med dit onlineforløb men synes ikke det handler så meget om denne form for utroskab. Jeg prøver at sige til mig selv at denne form ikke er “så slem” som hvis der havde været følelser involveret og det var sket over længere tid. Det skal lige siges at der ikke har været nogen form for kontakt mellem dem siden, at han knapt husker hendes navn og hvor hun er fra. Vi har børn sammen. Hvad tænker du?
Kære Marie
Det gør mig ondt at høre, at I begge lider efter din kærestes utroskab. Du beskriver for mig, at det "kune" er 2 uger siden, at du har fået oplysningen om utroskaben. Du skal derfor betragte dig selv som værende i den første krise stadig. Uanset, hvilken "utroskabs-form" man har været udsat for: Om det har været en længerevarende affære med eller uden følelsesmæssig utroskab, om det er utroskab med prostituerede/sexarbejdere, om det er utroskab i fuldskab og ALLE de andre former for utroskab, der eksisterer, så gør det ondt, og de følelsesmæssige reaktioner i de psykologiske faser, man skal igennem, er stort set de samme. Derfor er ikke alle former for utroskab nævnt i mi online workshop, der jo også handler mest om, hvordan man kommer videre UANSET utroskabs-formen. Jeg hører, at du bruger energi på at "sige til dig selv, at denne form for utroskab ikke er så slem" - det er en form for rationalisering, der holder dig på afstand af smerten du mærker. Det er en selvbeskyttende mekanisme, din krop og hjerne aktiverer. Jeg vil anbefale dig, at du stopper med at fokusere på, at "det jo ikke burde gøre så ondt" og respektere det, du mærker. Nemlig smerten, frustrationen, alle følelserne mm. Det er absurd hårdt, men det er faktisk måden at bearbejde og komme videre på, som jeg også underviser i i online workshoppen. Du SKAL igennem de følelser, for at komme ud på den anden side. Og han SKAL igennem sine følelser og sin bearbejdning for at komme igennem og hel ud på den anden side. Det er en meget hård proces, og mange vil langt hellere drunke smerterne og følelserne. Lad være med det. I skal nok få det bedre. At han angrer og er SÅ ulykkelig fortæller en del om ham som menneske og jeres fremtid i forhold til at komme videre sammen. Men HUSK, I er i krise pt. Det er lige blevet opdaget - I er stadig i chok-fasen og jeres følelser er helt normale, naturlige og forventelige. Har I nogle former for muligheder for det, så kan samtaler med en dygtig og inden for emnet veluddannet terapeut/psykolog anbefales. I skal nok komme igennem det, selvom der kan være lang vej endnu. Pas på jer.
Kh,
Maj
Hej Maj,
Jeg har et problem !
Min kone og mig har vi været sammen i over 20 år
Hun har aldrig været helt vildt med sex, jeg kan næsten ikke mindes eneste gang hvor hun selv har lagt op til sex. Med tiden bliver det ikke bedre, der kan kan gå mere end 2 mnd for jeg overhovedet får noget! Ja, du har læst rigtigt “få”, fordi jeg skal bede om det dom hun næsten kan leve uden!
Spørsmål er bare at det har negativ konsekvens på vores kærlighed/forhold! Jeg er begyndt at have andre kvinder i mit hoved, jeg overvejer at finde mig en “ elsker” , og min kone skal på ingen måde vide det, jeg mangler kun sex ellers kan jeg ikke forstille mig at leve uden hende.
Men jeg er bange at det kan ende galt !
Kan du hjælpe mig, jeg vil dække min behøv men er samtidig bange for at det kan ende i brud?
På forhånd tak
Mig
Hej, jeg har været min kone utro og vi er nu separeret. Vi er stadig rigtig gode venner og laver mange ting sammen, hvordan får jeg hende tilbage, jeg elsker hende overalt på jorden og virkelig fortrudt det jeg har gjort.
Mvh
J….
Hej..
Jeg har for to dage siden fået afvide at min kæreste/mand igennem 20 år har været mig utro med ca 20 forskellige prostiturerede, aldrig den samme siger han, fordelt over de sidste 15 år måske… CHOK…!!!
Vi er faktisk først blevet gift for et halvt år siden og han har senest gjort det efter brylluppet i januar agtigt, han kan ikke huske hvornår. Han vælger at sige det fordi han ikke kunne være i det mere og fordi han har desværre fået herpes.
Han siger det ikk har betydet noget som helst andet end et fix og så synes han det var så forkert bagefter, men har alligevel gjort det igen.
Nå men jeg er nød til at starte fra begyndelsen af.
Vi havde svært ved sex pga mig da jeg led af vaginisme så vi havde ikke sex rigtigt men på alle mulige andre måder gjorde vi noget.
Han har ikke sagt noget dengang for 20 år siden men jo først for to dage siden. Han var presset af at alle snakkede om sex og hvordan det var og han ikk kunne komme til at prøve det pga mig så han synes det var den eneste udvej for ikk at presse mere på mig.
Så finder man jo ud af at jeg ikke var hans første eller eneste men at jeg kun har haft ham og det troede jeg så var gældende for os begge. Det gør mig frustreret og vred og jeg har lyst til at tage hævn men sådan er jeg ikke det kunne jeg ikke, og det troede jeg heller ikke han kunne..!!
At han så er blevet ved efter det er lykkes os at have sex og få to dejlige børn på 7 og 4 år nu, gift også, det er mig en lidt en gåde og alligevel ikke for jeg har måske aldrig haft den samme lyst som ham og nysgerrighed og han indrømmer han skulle have snakket med mig og vi skulle nok allerede dengang have haft hjælp.
Jeg er så meget i tvivl om hvad jeg skal gøre, jeg føler dette er trukket ned over hovedet på mig, det er pludselig min beslutning, jeg kender ham ikke mere, hvorfor, hvordan og vi har børnene der ikk kan gøre en skid for alt dette.
Jeg har så mange spørgsmål hele tiden og indimellem kan jeg slet ikke se på ham.
Jeg troede vi havde kernefamilien og det har vi nok også for på ALLE andre punkter er han en fantastisk mand og far.
Jeg har ikk givet ham nok det ved jeg godt og han har spurgt hvorfor og vi har altid haft de små snakke/skænderier løbende men jeg føler en lille skyld også når han siger der aldrig har været kærlighed eller følelser i det han har gjort med dem men kun et behov der skulle dækkes, det er svært hvad man skal tro lige nu.
Jeg har spurgt ham løbende men mest i starten om der var en anden eller han fik noget et andet sted fordi jeg jo ikke kunne eller ikke lige var oplagt til alt det han gerne ville og han har altid sagt nej og blevet sur nogle gange, og har nu sagt han ikke havde modet til at sige det for han ville ikke miste mig og det vil han stadig ikke siger han.
Der er så mange tanker og jeg har lyst til at skrige det ud til alle han kender så de kan høre hvad han har gjort og især min mor snakker jeg meget med og har virkelig lyst til at have en anden end min mand og snakke med om dette, vi er i syv sind om vores forældre måske skulle vide det fordi så var der nogle ting der var lidt nemmere end som lige nu hvor vi bare er “syge” og ikke har lyst til besøg (vores drenge er så faktisk syge og jeg har det jo af helvede til).
Jeg ved godt det ikke er min skyld og det aldrig bliver det at han har valgt at gøre det og så flere gange kan han heller ikk forklare hvorfor men han kommer frem til at det har været et behov han ikke kunne få hjemme.
Den seneste gang kan han heller ikk selv forstå for jeg har rykket mig på det sidste års tid siger han selv og det føler jeg også jeg har, men jeg tænker om det er dårlig vane så….!!?? Den er jeg mest ked af faktisk men også selvfølgelig at han har holdt det hemmeligt altid..!!!
Jeg har brug for lidt svar og tanker omkring hele situationen for jeg har læst nettet tyndt og kan ikk finde nogen ligende som jeg kunne samligne med.
Vi har haft ringet til partelefonen og står på venteliste hos en parterapeut men jeg ville rigtig gerne at jeg kunne snakke med nogen NU.
Pft
Hej Maj-
Jeg skriver til dig da jeg lige har fundet ud af ar min kæreste som jeg elsker overalt på jorden og troede jeg skulle være sammen med resten af livet- har været mig utro. Opdagede det tilfældigt da han havde ladet sin telefon ligge åbent- og kunne se er billede af en dame på tråden. Jeg blev helt paf og chokeret- og kiggede nærmere på det. Kunne se de havde haft en korrespondance over er pr dage - de havde mødt hinanden i byen for 2 dage siden- danset og åbenbart kysset også flere gange den aften. Jeg konfronterede ham med det med det samme - og han slog det ned og sagde at det ikke var noget vigtigt. Det var først da jeg sagde jeg altså havde læst flere af beskederne at han sagde at det var en han havde danset med og det havde udviklet sig til kys. Men at det ikke betød noget. Jeg er egentlig mest ked af denne korrespondance han har valgt at fortsætte med i to dage- overlagt . Vi har fra start haft snakke om hvornår vores grænser vil blive brudt- og jeg har været meget tydelig overfor ham at mine går ved kys og bevidst at udlevere sit tlf til en anden og skrive sammen efterfølgende. Han har også vidst at det ville være en kæmpe hurtle for mig at kunne komme over- og højest sandsynlig ikke vil kunne tilgive. Så det at han alligevel vælger at gøre sådan noget - som direkte er ødelæggende for vores forhold - der forstår jeg ikke?? Han siger selv at det var en form for flugt fra virkeligheden - en afledning - da han har haft svært ved at være glad de sidste måneder . Han forklarer at det bl.a. er fordi han ikke føler jeg forstår ham og vil prøve at sætte mig ind i de tanker han har. Jeg synes dog selv at jeg lytter og forsøger at være nærværende uden at være fordømmende. Jeg føler virkelig han har misbrugt min tillid- jeg har siden vi startede på vores forhold for to år siden- skulle kæmpe med jalousi - og er kommet langt fordi jeg elsker ham så meget og vil os så meget. Så jeg var endelig nået til et sted gennem de sidste 9 mdr tid - hvor jeg havde det helt ok med at han tog i byen måske 2 -3 weekender i træk med vennerne hvis det faldt sammen - og at han fortsat ser nogle gamle dates til kaffeaftaler da de har et godt venskab som jeg ikke vil stå i vejen for- altså jeg stolede 120% på ham og har ikke på noget tidspunkt skrevet og ringet til ham når han er byen for at kontrollere. Derfor føler jeg nu et kæmpe svigt fra hans side- og ved ikke hvad jeg skal tænke eller føle. Han fortæller mig at han elsker mig og ikke kan forestille sig at være sammen og endda få børn med andre end mig. Han er midt trediverne og har ikke tidl mødt en han kunne se sig selv stifte familie med- og vidste ikke før han mødte mig om han overhovedet nogensinde ville have børn da han ikke havde mødt “den rigtige”. Og denne ting med børn - lå lidt i kortene at vi skulle begynde på senere på året. Det er også noget af det jeg er helt uforstående overfor- hvorfor vælger han at sætte alt det over styr - for en tilfældig flirt i byen? Da jeg fandt ud af det - bad jeg ham om at skrive til hende og fortælle hende sandheden- at han havde en kæreste som han elsker og gerne vil fortsætte med at leve sammen med- så derfor var det en fejltagelse det der var sket med hende- der var det han selv formulerede - da han sagde at han gerne vil os hvis jeg selv var interesseret i det altså. Jeg så hvad han havde skrevet og så hendes svar. Hun svarede at der kom bag på hende at han havde en kæreste- men st det bare for hende også havde været et kys i fuldskab og han skulle passe på mig fremadrettet. Så den blev lukket der.
Jeg vil spørge dig om du tænker der er god grobund for at vi kan komme videre sammen og stå stærkere som par engang? Han fortæller at han elsker mig rigtig meget og er ked af han har såret mig så dybt. Jeg ønsker at inderst inde vi kan finde ud af det sammen- men det er svært da jeg opdagede det ved et tilfælde - så vil han havde fortalt mig det selv? Hvad ville der være sket hvis ikke jeg havde opdaget det? Og kan han godt fremadrettet have nok i os to? Jeg er lidt bange for at vise at jeg også har brug for og nyder nærhed i form af kys og kram så hurtigt efter- da jeg er bange for at han vil tænke - at så var det heller ikke mere slemt -og måske vil have lettere ved at gøre det igen en anden gang- selvom han med tårer i øjenene inderligt lovede mig at han aldrig nogensinde vil gøre det igen- for som han selv sagde- vil han ikke gøre samme fejltagelse to gange. Jeg håber det er rigtigt..
Mvh den sårede
Kære dig
Sikke en forskrækkelse du har fået. Og måske også ham? Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne give dig svar på dine mange spørgsmål, men jeg kan desværre ikke spå om fremtiden. Men med det, du fortæller, vil jeg anbefale jer at finde en dygtig parterapeut, der kan hjælpe jer med at "fremtidssikre" jeres forhold, så du kan få genopbygget tilliden, men også så I kan få bygget et forhold, hvor han har en oplevelse af, at han sætte sine egne følelser og tanker i spil og på dagsordenen. Det lyder som om, at han fortryder inderligt, og jeg vil virkelig anbefale, at den fortrydelse og anger bliver omsat i handlinger, som kan sikre jer, at det ikke gentager sig. Det vil gøre dig tryg og det vil gøre jeres parforhold stærkere. Jeg vil gerne anbefale en parterapeut, der kan hjælpe jer med nøjagtig dét, I har brug for, da jeg nøje har udvalgt samarbejdspartnere rundt omkring i landet, som jeg henviser til. Skriv bare igen i denne tråd, hvis du ønsker en anbefaling. Og pas på dig og jer. Du må være både rystet, såret, ked af det, ulykkelig og vred. Det hele kan være meget stormfuldt og ambivalent det første lange stykke tid.
De bedste hilser
Maj Wismann
Hej Maj- tak for dit svar. Ja det er virkelig en svær tid. Jeg ønsker virkelig at vi kan formå at komme styrket videre og bruge den her oplevelse som et springbræt til er bedre og stærkere forhold og vi kan få set godt sammen igen. Jeg vil meget gerne have din anbefaling tak. Jeg har også netop sagt at jeg har brug for at mærke i hans prioriteringer og valg samt handlinger fremadrettet - at han vil mig og os. Det vil nemlig gør det nemmere at tør stole på ham igen. Så håber jeg at han vil være villig til at få proffessionel hjælp- det har han godt nok tidl sagt at han slet ikke er typen på og synes vi skal klare det sammen ved at være åbne, ærlige og fortælle hinanden hvad vi har brug for af den anden- så det er vi lige så stille igang med.
Mvh Lotte
Kære Lotte
Jeg tænker, at det ikke er urimeligt at stille det som krav i sådan en situation, at professionel hjælp er nødvendigt for at du kan få din tillid genopbygget. Jeres historik viser jo desværre, at "det her med at være åben og ærlig og fortælle hinanden, hvad vi har brug for fra den anden"-faktisk ikke rigtig fungerede. SÅ - Summasumarum, min pointe er, at når man oplever tillidsbrud, så må man gerne sætte rammerne for, hvad der skal til for at man vil blive i forholdet - og KAN blive i forholdet. Og så må partneren jo takke ja eller nej. Men det er dig, der bedst ved, hvad du har brug for i den her situation, og du virker meget klar i dine behov. Det betyder ikke, at han vil være med, men så er det også en vigtig information for dig i denne ulykkelige situation.
Jeg vil anbefale jer at se på min hjemmeside via linket herunder, der kan du se, hvem jeg anbefaler - i dette tilfælde ville jeg forsøge at få kontakt til Rikke først. Hendes info står via linket: https://websexolog.dk/priser/
Jeg ønsker jer alt det bedste,
De bedste hilsner
Maj
Jeg har brug for din hjælp jeg er en mand Der er ubeskrivelig forelsket
Min kæreste har været utro i sit tidligere forhold to gange hun er meget åben over det. Hun er terapeut.
og nu er jeg bange for at hun gør det igen og hun har mærkelige tidspunkter og kører ned til behandling og det passer ikke når hun siger hvilken personer Bekendte Hund behandler. Når jeg så gå ned og ser så at det er slet ikke de personer der kommer. Når jeg så spørger ind til det får jeg altid at vide jeg har hørt forkert i morgen skal hun ud med en god ven kvinde og vinterbade jeg får det at vide meget sen aften er det for meget at jeg spionerer jeg er ved at gået i stykker
Hjælp mig 😢😢
Hej Maj.
Jeg har haft noget kørende med en fyr i et halvt år, hvor vi har været sammen utrolig meget. Jeg har været rigtig forelsket i ham, hvor han har gengældt mine følelser. Men på grund af at jeg skal ud og rejse om 1 måned, har vi snakket om at vi skal gøre hinanden “fri” under rejsen.
Vi har planlagt at være sammen i den kommende måned. (måneden inden at jeg skal ud og rejse). Nogle dage inden vi skal være sammen er han nødsaget til at fortælle mig, at han har været sammen med hans ex og at de har haft samleje. Dette var efter vores samtale.
Det kom som et kæmpe chok for mig, og jeg er både ked af det og frustreret. Men jeg ved ikke om jeg kan tillade mig, at have disse følelser… jeg havde den ide, at vores aftale om at gøre hinanden “fri” først talte efter vores sidste møde sammen. Jeg kan mærke at jeg har mistet nogle følelser for ham. Vi snakkede om det, og han sagde at han aldrig ville have gjort det, hvis han vidste, at det var sådan jeg havde det…
Jeg ved ikke om jeg overreagere…
Hej Maj.
Min kæreste og jeg på 29 år, har været sammen i 4,5 år, vi bor sammen og havde snakket om børn i løbet af det næste års tid.
Men nu har jeg ødelagt det hele.
Vi var til en fest hos en fælles ven, hvor vi drak ALT for meget. Der er en del af natten jeg ikke husker.
Vi hyggede os alle sammen (jeg var den eneste kvinde), vi dansede alle sammen og grinte.
Min kæreste fortalte mig dagen efter, at han havde bange anelser om hvordan jeg opførte mig overfor en fyr til festen. Han synes vi snakkede for godt sammen og jeg krammede ham for meget. Jeg har ikke flirtet med ham og jeg forstår ikke, at han havde de bange anelser. Men det må have været et "fremtidssyn" han havde.
For sent hen på natten/morgenen, stod denne fyr og jeg udenfor for at ryge. Der var ikke andre der ville med. Her kommer blackoutet så selvfølgelig. Jeg husker vi bare står og ryger og det næste jeg husker er at jeg hører terasse døren åbne, mens jeg kysser med denne fyr.
Det er så min kæreste der ser os kysse.
Han vender sig om og går de 4 km. Hjem. Hvilket er normalt, når han får stærke følelser, så går han en tur for at bearbejde dem.
Igennem hele vores forhold, har han været meget jaloux. Så jaloux at han ringede til mig med video, da han var overbevist om at jeg ikke var alene i lejligheden (selvom jeg var, og beviste det for ham gennem videoopkaldet). Dette er bare 1 af de mange jalousi tanker han har. Han har dog aldrig haft hold i hans tanker, da jeg hele forholdet gennem har været tro. Nu har han jo hold i hans tanker.
Hans tidligere forhold ødelagde en del af hans tillid, da hun var ham gentagende gange utro. Men han har altid sagt at han stolede på mig og hans jalousi tanker er blevet 80% bedre i løbet af vores forhold.
Og nu ødelagde jeg det.
Vi snakker om det, jeg prøver at fortælle ham alt jeg husker. Men det værste for ham er at jeg knap nok kan huske det. Holdte jeg om ham? Brugte vi tunge? Snakkede vi sammen inden? Hvor længe varede det? De spørgsmål kan jeg ikke svare på. Og det har jeg det dårligt med, jeg ville ønske at jeg kunne svare på alle hans spørgsmål. Jeg har aldrig haft det så dårligt, som jeg har det nu. Jeg har aldrig haft tanker om at være sammen med andre end ham. Han er mit et og alt.
Nu er mit spørgsmål så, hvordan kommer vi videre? Han har besluttet sig for at ville blive i forholdet, men jeg har brudt hans tillid. Hvordan opbygger man tillid igen?
Hej.
Min kæreste/mand igennem 12 år har snappet med en anden kvinde. Jeg opdager det ved et tilfælde, og han indrømmer hvad han har lavet. De har snappet selfies, hjertesmiley og kyssmileys. De har snappet sammen hver dag i 50 dage. Jeg kender ikke kvinden og har aldrig hørt om deres affære.
Min mand blev meget chokeret da jeg konfrontere ham med utroskaben, da han ikke mener det er utroskab når han aldrig har haft tanker om at mødes med hende eller kærlige/seksuelle tanker om hende.
Vi er gået igennem en hård periode hvor kærlige kommentar og kys har været en by i Rusland. Vi fik et barn for 1 år siden og hun tager det meste af min energi.
Jeg er i tvivl om jeg kan tilgive svigtet. Jeg føler han ligeså godt kunne have haft samleje med hende. For mig er det hemmeligheden. Han mener heller ikke han har holdt det hemmeligt, da jeg aldrig har spurgt hvem han snappede med.
Hvordan skal man forholde sig når den person man elsker er utro uden selv at vide det?
Kære Louise
Det gør mig ondt at høre, at du og I skal igennem det her. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl - og tilgivelse og tillid kommer ofte stille og roligt, hvis ens partner samarbejder om en tilgivelses/tillids-proces. Men det kræver jo, at ens partner i første omgang forstår, hvad problematikken egentligt er. Og som du skriver, din partner har måske ikke endnu forstået, hvor voldsomt og tillidsbrydende det har været for dig, at han har haft den adfærd. Hvis I sad i min klinik, ville første skridt være at opnå en fælles forståelse af "det skete." Derfor vil jeg anbefale, at du igen og igen forsøger at forklare ham, hvad det har gjort ved dig og dermed jeres parforhold. Erkendelse af ens handlingers konsekvenser er alfa omega i denne sammenhæng. Jeg kan evt. anbefale at I læser eller lytter til min bog "Men hvorfor - fortællinger fra de utro og fakta om utroskab" - du kan finde den på e-reolen (bibliotekernes online lånemulighed), hvis I ikke har lyst til at købe den: https://ereolen.dk/ting/collection/870970-basis%3A48631924 - I den går jeg i detaljer omkring, løgn og fortielse - og det er netop den diskussion I har - Han har fortiet en meget vigtig information for dig. Hvis du optog et fælles lån på 100.000 men ikke fortalte ham det, var det så ok? Medmindre I har en aftale om, at I må skrive og have intime og følelsesmæssige forhold til andre (uden fysisk kontakt), så har han jo handlet imod jeres fælles og aftalte måder at være i forholdet på. For mig at se, så lyder det som en ansvarsfraskrivelse. Du kunne bare have spurgt - ej, den må du sgu længere ud på landet med... Pas på dig.
De kærligste tanker
Maj
Hej Maj
Min kone har været mig utro. Første gang de mødtes inklusiv beruset sex, dernæst havde de efter sigende ikke længere sex, men fulgte op med intime beskeder som gav hende en følelse af sit eget lille liv/eventyr. Et sted hun kunne fylde, være i kontrol, og sikkert også blive bekræftet. Selvom jeg både elsker og tænder på hende, siger hvor smuk hun er og hvor meget sex jeg ønsker med hende. Meget mere end de 4 fange om året det efterhånden var blevet til. Hendes tekstromance stod på i et halvt år indtil jeg opdagede det på hendes telefon. Under en udlandsrejse med vores børn. Jeg har læst en masse af dine artikler og blogs og får meget ud af at identificere med med al den viden der ligger om tillidsbrud og svigt.
Hun siger hun elsker mig men havde tabt sig selv i vores forhold. Jeg har det stadig svært med at jeg ikke føler hun tager fuldt ansvar, det er ofte "ja, jeg var utro og det var forkert. Men, det er fordi vi har skabt en mønster..." Osv osv. Det dér "men" er meget problematisk for mig. Vi er i benhård proces lige nu.
Hun siger selv hun ikke har kontaktet ham siden opdagelsen og har "ghostet" ham. Blokeret på messenger osv. Hun afventer umiddelbart afklaring med mig i den henseende.
Nu til mit spørgsmål; er det fornuftigt af mig at kontakte og konfrontere "min krænker", altså manden hun har haft sex med og dernæst romance på textbasis? Jeg tænker telefonisk.
1: jeg ønsker at vide om alt det hun har fortalt mig, alle kortene der er lagt på bordet, er sandt.
2. Jeg ønsker at konfrontere ham for at vise ham 1:1 at det er slut og han har tjent sit formål. Få min værdighed tilbage.
3. Jeg ønsker at sikre mod gentagelse, altså at det sker igen fordi han ikke ved at jeg ved det og måske kontakter min kone.
På den anden side træder jeg også ind i og dominerer hendes verden og gør hende sekundær. Noget af det hun meddeler har gjort at hun er gået utroskabens vej.
Kære Henrik
Undskyld den sene svartid, det tager mig ofte 30-60 min at besvare spørgsmålene herinde, så jeg skal lige have luft i kalenderen mellem klienterne.
Først og fremmest vil jeg sige, at det gør mig ondt, at I oplever dette. Det er livsændrende for mange mennesker og tager SÅ mange kræfter at arbejde sig igennem.
Og ja… ”men” er meget problematisk – ikke blot for dig, men helt generelt. Det lille ”men” udvisker undskyldningen. Ikke med vilje. Men fordi ”men” bliver springbræt til en forklaring, der på en eller anden finurlig måde udvisker elementet af ”det var 100% mit ansvar, at jeg var utro.”
”Forsvar” er en af de ”strategier” som forskningen i parforhold har kortlagt, er med til at optrappe konflikter. Derfor er det også en af de ting, vi bruger tid på i parterapien – nemlig at træne modgiften: ”At tage ansvar uden at forsvare sine handlinger” – du kan læse mere her ca. 50% nede i teksten: https://websexolog.dk/konflikter-i-parforholdet/
– Måske kan du bede hende om en undskyldning UDEN forklaring – for det er ikke forklaringen du har brug for. Du har brug for undskyldning og reparation.
Og apropos reparation… Som du skriver, så er det en ”benhård” proces at komme igennem og en stor del af at genopbygge tilliden er reparationer. Hvordan hjælper jeg dig med at blive healet igen?
Tillidsgenopbygning handler jo om at ”genopbygge tillid” og en del af det er at få vished – og det lyder som om, at du mangler at få vished.
Der er stadig noget, der ikke giver mening for dig, noget der ikke hænger sammen, noget der skurrer i dine ører.
Jeg gentager lige mig selv: en del af det er at få vished.
Vi KAN ikke genopbygge tilliden uden at vide, at NU ved jeg det, der skal vides for MIG.
For nogle mennesker er det ”kun” overskrifterne og absolut ingen detaljer.
For andre mennesker er det meget mere.
Det er meget individuelt, hvad man har brug for at få at vide.
Dog viser forskningen, at der kan være en øget risiko for at få PTSD-symptomer og også udvikle PTSD, hvis man får meget visuelle beskrivelser, ser billeder mm. Så jeg anbefaler altid, at man er varsom med detaljer.
Du kan lytte mere i denne podcast episode om emnet – Episode 238: ”Hvor mange detaljer skal man have efter utroskab:
Apple/ITunes: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/238-hvor-mange-detaljer-skal-man-have-efter-utroskab/id1506942353?i=1000596965075
Spotify: https://open.spotify.com/episode/2eXX863rkAiPGmOM0amhkP
Podimo: https://podimo.com/dk/shows/sammen-med-maj-wismann
Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=Bi9_ms1uYTs
Og så tilbage til dit spørgsmål – Er det fornuftigt at kontakte tredjeparten.
Og ja, i nogle tilfælde er det – dit hovedformål her er at få vished, så I kan genopbygge tilliden.
Jeg ville dog udelukkende fokusere på en god dialog, for hvis han er utryg eller tror, du vil ”komme efter ham” (jo, det hører jeg altså en gang imellem), så vil han være utryg, og det vil måske være svært for dig at opnå det du søger, nemlig viden og vished.
Så fokus på at få hans side af historien uden at give den info du kender til start – lad ham fortælle og bed ham inderligt om at være ærlig, fordi du ønsker vished – og at det ikke får konsekvenser for ham, men at du blot er nødt til at vide, hvad der er sket for at finde ud af, om parforholdet er værd at bygge videre på eller om det stadig er fuld af uærlighed.
Og nej, det er ikke at dominere eller gøre nogle sekundære – det er at du er i din FULDE ret til at få vished efter du er blevet ført bag lyset igennem en længere periode.
At din partner oplever dig som dominerende og at du og jeres dynamik og samspil har gjort, at hun har oplevet, følt og mærket sig som sekundær er OGSÅ en problematik, der skal adresseret og jeg vil anbefale parterapi.
Men først vished – uden vished – intet fundament at bygge et parforhold på.
Desværre.
Det optimale ville KLART være, at din partner formåede at give dig så meget vished, at du slet ikke havde brug for at opsøge ham.
Men, det er vigtigt for jeres parforhold, at du får vished, ellers så KAN du og I slet ikke bygge tilliden op og dermed ikke få et godt parforhold på den lange bane.
Derudover vil jeg virkelig anbefale parterapi og individuel terapi til jer begge.
Og jeg vil gerne anbefale dem jeg samarbejder med, samt dem jeg har uddannet i min metode.
Du finder listen over dem ved at scrolle lidt ned på siden her: https://websexolog.dk/priser/
De bedste tanker
Maj