Artikel af: Stresscoach Kenneth Thulesen
Stresset mand?
Er du eller din partner en stresset mand og vil vide mere om mænd og stress?
I artiklen her underviser stresscoach og parterapeut Kenneth Thulesen i de stress symptomer, der særligt kendetegner mænd.
*
"Jeg kan ikke blive stresset!”
Den sætning har mangt en mand sagt til sig selv, mens de roligt og sikkert kører mod et stresskollaps.
Måske du også har sagt sådan til dig selv?
Måske du ikke har lagt mærke til det, måske du har?
De mænd, jeg møder i min praksis, har ALLE sammen, uden undtagelse, fortalt, at de simpelthen ikke kunne give op.
Det var ikke et valg.
Det er selvfølgelig artikuleret på forskellige måder.
De kunne ikke stoppe, det var ikke muligt.
Derfor er den her artikel vigtig, hvis du er mand og sidder derude og ikke kan stoppe.
SÅ kan du med den her artikel lære om, hvordan stress kommer til udtryk i en mand, der er godt på vej mod et stresskollaps.
Når du har læst om dem, så kan du med fordel vurdere, om du måske er på vej mod et stresskollaps.
Dem dér du lige kan skrive alt muligt ned på, du skal huske.
Bruger du dem?
Hvis du bruger dem og bruger dem meget, så kan det være et tegn på, at du kompenserer for en hukommelse, der er presset.
Det ser jeg ofte ved mænd, der har godt gang i stressresponsen.
Årsagen til, at din hukommelse bliver dårligere, hvis du er stresset, er, at stresshormonerne, som din krop er fyldt med, får amygdala (dit center for frygt, angst mm) i hjernen til at vokse, samt hippocampus (dit center for indlæring, minder og dannelse af hukommelse) i hjernen til at blive mindre.
Yes, altså helt fysisk.
Når du er stresset, er kroppen i forsvarsposition.
I den position har krop og sind ikke brug for at lære endsige huske noget.
Så den lukker ned for hippocampus og dermed din hukommelse.
Så at hukommelsen begynder at svigte er et rigtig godt signal om, at du bør få foretaget et tjek af din stressbelastning.
Du skal i den forbindelse vide, at din hukommelse vender stille og roligt tilbage igen, hvis du vælger at få håndteret din stressbelastning, så den ikke længere belaster dig.
Så den er altså ikke væk for evigt.
Har du svært ved at høre på og erkende andre menneskers holdninger og ideer?
Så kan det tænkes, at du er underlagt en stor stressbelastning.
Det er en respons, jeg møder, i 9 ud af 10 stressede mænd jeg ser i min praksis.
Og det forstår jeg udmærket godt!
Den ligger i god tråd med den måde, det mandlige sind reagerer på trusler på.
Den ligger i god tråd med den påvirkning, vores hjerne er under, når vi er stressede.
Igen er det stresshormonernes påvirkning af vores hjerne, der spiller ind her.
Kan du huske, jeg nævnte, at stresshormonernes påvirkning af amygdala og hippocampus fik dem til at hhv. vokse og skrumpe?
Kroppen tror basalt set, at den bliver angrebet, og vurderer så, at du ikke har brug for at være venlig, empatisk, høflig mm.
Du har heller ikke brug for selverkendelse og selvindsigt på det her stadie.
Altså det, kunne man tænke, ville være en fordel, hvis du kunne, men det kan du ikke.
Det sørger hjernen for.
Sååå når den sørger for det, så bliver du mindre empatisk, mindre høflig, og så begynder det at knibe med samarbejdet.
et begynder at knibe med at høre på, hvad andre siger og erkende, at de måske har ret.
Har du fornemmelsen af, at du ikke har tid til alt det, du skal, og flere gange tænker…
“Jeg skal bare lige”
“Det kan jeg lige nå”
“Yes det gør jeg lige der, inden jeg skal”
Så kunne du med fordel også lige lave et tjek på, om du er en stresset mand.
For her har vi et stresssymptom, der er en rigtig klassiker.
Det findes i høj grad hos mænd, men kan sagtens ses hos kvinder også.
Og det er ikke for sjov, når tiden render fra os, hverken i den fysiske verden eller den psykiske.
Og netop derfor har vi en frase, jeg hører gang på gang fra mine klienter:
“Jeg skal bare lige….”
Igen spiller den enorme påvirkning fra stresshormonerne os et puds.
For i takt med at vi, over tid… faktisk over lang tid, er påvirket af stresshormonerne, forsøger vi mænd at arbejde os ud af udfordringerne, der bare bliver ved at hobe sig op.
Når vi har knoklet en 12-14 timer, hver dag over lang tid, så begynder hjernens neuroplastiske evne at træde til.
Det er den evne, hjernen har, til at lave sig om, sådan så det, den udsættes for, bliver opfanget som værende normalt.
Og det er netop, hvad den tror, der sker, når du knokler rø… ud af bukserne i lang tid.
Din hjerne tror, det er “normalt”.
Den vil begynde at få dig til at gøre det du gør, mere og mere automatisk for hver dag, der går.
Når så der kommer en gut som mig… eller en kæreste, kone, ven, kammerat, kollega, chef og siger “STOP… Slap af, rolig nu”.
Så vil det føles som om, du har kørt 180 km/t på motorvejen og nu pludselig overgår til at køre i et villakvarter, hvor du må køre 30…
Du er blevet fartblind.
Det fede er…
Vi kan bruge hjernens neuroplastiske evne til at hjælpe dig med at vende tilbage til “normaltilstanden” igen.
Kom så mand!
Yes…
Vær lige ærlig engang, og svar på det her spørgsmål.
Sådan helt ærligt, også selvom svaret måske får dig til at føle dig lidt utilpas.
Men bruger du en eller anden form for stimuli, mere end du plejer?
Så kan det sagtens være et tegn på, at du er underlagt en stor stressbelastning, der gør dig stresset.
Når det sker, så ser jeg ofte mænd bruge stimuli til at “flygte” fra virkelighedens realiteter.
Dem, jeg ser flest af, er de af jer, der drikker mere alkohol, spiller mere, altså onlinebetter.
Og den seneste, der er dukket op?
...er porno på internettet.
Tre midler til at fjerne fokus fra alt det, der vælter rundt inde i sindet af følelser, fornemmelser, fysiske symptomer, konen eller kæresten der hiver i dig for at få din opmærksomhed, chefen der hiver i dig, kammeraterne der hiver i dig…
Så kan det altså være en enorm forløsning af fjerne fokus og lige nuppe et “hånd job”...
Måske lige spille en gang poker på nettet i et par timer...
Snuppe sig et par flasker rødvin...
Eller hvad der nu er dit foretrukne stimuli.
Jeg dømmer dig ikke.
TRO MIG, jeg har været der selv, og jeg står gerne ved, at jeg brugte porno som et værktøj til at slippe for alt det lort, der hærgede i mit liv.
Så jeg forstår dig…!
Uanset hvad fanden du bruger af stimuli.
Mit håb er, at du vågner op nu.
Tager fat i en, der kan fortælle dig, hvor stresset du er, og kan hjælpe dig med det.
NU.
Fordi dit liv er sgu da det vigtigste i dit liv.
Udbryder du nogen gange i arrigskab over noget, der irriterer dig…
Det at “rive hovedet af nogen” uden at vide, hvor det kom fra.
Måske du bare har en ret kort lunte?
At være kort for hovedet, aggressiv og/eller sur, tvær og vred er klassiske stress-symptomer fra en mand.
En stresset mand.
En helt naturlig og fornuftig “indstilling” i dig.
En indstilling, du har haft fuldstændig god brug af, for mange mange år siden.
Du ved, den gang du kæmpede om overlevelse i urskoven, på savannen.
I dagens Danmark er denne indstilling ikke særlig hensigtsmæssig.
Det ser ihvertfald ikke særlig fikst ud at fælde kollegaen, slå hovedet ned i halsen på ham, mens i står i kantine køen og han tilfældigvis snupper den sidste bagel.
Det er mit gæt, at det er der ingen af os, der har.
Tværtimod.
I mit tilfælde havde jeg, i noget tid efter jeg havde erkendt, at jeg var stresset, mega dårlig samvittighed, især overfor min kone og mine børn.
Jeg er dog blevet så klog, at jeg nu ved, at det var en helt naturlig indstilling i mig, jeg ikke vidste var der…
Før senere.
Da jeg fik kontrol over det, der stressede mig, handlede på det og lærte at undgå det.
Så stoppede det.
Det samme gør sig gældende for dig, der er stresset.
Hvis du har nogle af disse ovenstående stress-symptomer, så få nu givet dig selv den gave at få undersøgt, om du rent faktisk er stresset.
Det gør ikke ondt.
Det lover jeg dig.
Du skal vide, at du er ikke alene om de her symptomer.
Og du skal vide, at tale om det ikke er en synd, det er ikke farligt.
Du skal ikke være en af de mænd i statistikken, der ikke siger noget… bliver så stresset at det ender med et kollaps, for så at køre videre i samme spor.
Lad være med at ende i stressspiralen.
Har du brug for et tjek…
Så stik mig et kald, så giver jeg den indledende samtale for free, hvis du blot nævner, at du har læst denne artikel her hos Majwismann.dk
Mange varme hilsner,
Kenneth Thulesen - Stresscoach Nyborg og online (Hvis du hellere vil tage den over telefonen eller Skype)
► Guide: Find gnisten – 6 konkrete tips til at få gnisten tilbage i parforholdet ←
► Guide: Når sexlysten forsvinder – Hvad gør man så? ←
► Guide: Jalousi – 5 trin der hjælper dig med at bekæmpe den! ←
► Guide: Utroskab – hvor går grænsen og hvordan kommer I videre ←